Boosted.dkBoosted Magazine

En ny undersøgelse afslører, hvor mange bilister der slukker for assistentsystemerne i nye biler eller helt ignorerer den dyre sikkerhedsteknologi.

En ny undersøgelse afslører, at mange bilister slukker for assistentsystemerne i nye biler, fordi advarsler og overvågning skaber frustration på vejene.

Kortlægningen er foretaget af analyseinstituttet Censuswide og bilforhandler-kæden Dick Lovett blandt 1.350 aktive bilejere.

Resultaterne viser et markant gab mellem de avancerede køreassistenter, fabrikkerne monterer, og hvad førerne rent faktisk ønsker at bruge.

Det er ikke kun de elektroniske sikkerhedsvagter, som bilisterne vælger at deaktivere eller ignorere under kørslen.

Dyrt udstyr som massagesæder benyttes således kun regelmæssigt af 22 procent af de bilister, der har funktionen i kabinen.

Førerne tager derimod godt imod enkel teknologi, som løser et helt konkret og praktisk behov i dagligdagen.

Hele 58,3 procent bruger jævnligt Bluetooth, mens knap halvdelen anvender bakkameraet og bilens integrerede GPS-navigation.

Opvarmede forruder værdsættes af lidt over 41 procent, mens sædevarme og trådløs mobilopladning bruges fast af over en tredjedel.

– Efterhånden som biler bliver mere sofistikerede, handler det ikke kun om at få valuta for pengene at lære køretøjet at kende, pointerer motorekspert Alex Lee.

– Det kan også bidrage til at forbedre sikkerheden, komforten og den samlede køreoplevelse, fastslår eksperten fra Dick Lovett.

Omvendt er det heller ikke overraskende, at bilisterne slukker for assistentsystemerne i nye biler.

Gentagne gange har det, som vi her på Boosted allerede har fortalt, tager systemerne nemlig fejl. 

Lørdag 22. august mistede en ejendomsmogul og milliardær både nøgler og Range Rover til det svenske politi, da hans bil var på vej over Øresundsbroen til Danmark.

Svenskeren Oscar Engelbert, der har skabt sig en formue, mistede en lørdag i august sin schweizisk registreret Range Rover til det svenske politi.

Politiet tog ifølge Dagens Industri bilen, da den blev forsøgt kørt over Øresundsbroen på vej til Danmark. Det var ikke Oscar Engelbert selv, der sad bag rattet.

Men beslaglagt blev bilen nu alligevel.

Bilen, der blev trukket en båd af mærket Rupert, er ifølge den svenske foged-myndighed beslaglagt for at få dækket Oscar Engelberts gæld til det offentlige.

– Den svenske foged foretog en fjernbeslaglæggelse og anmodede om assistance fra politiet, der var på Øresundsbroen for at tage sig af ejendommen, siger Henrik Eriksson, driftsudvikler hos den svenske fogeds særlige håndhævelsesenhed, til Dagens Industri.

En gæld der nærmer sig 19 millioner svenske kroner eller hvad der svarer til lige under 13 millioner danske kroner.

I Sverige er reglerne skruet sådan sammen, at det offentlige må beslaglægge en bil, uanset hvem der kører den. Det kræver kun, at ejeren har gæld til det offentlige.

Oscar Engelbert benægter ikke, at bilen er røget i myndighedernes hænder. Men han fastholder over for Dagens Industri, at gælden på de mange millioner kroner allerede er betalt.

Samlet set vurderes bilen og båden at have en værdi på 1,3 millioner svenske kroner. Eller hvad der svarer til 880.000 danske kroner.

Hvad Engelberts bil skulle på den danske side af Øresund vides ikke. Men den kom i hvert fald aldrig så langt.

Mens bilmærker udfaser forbrændingsmotorer, går Sveriges regering imod elbiler og køber 40 procent flere dieselbiler til den offentlige sektor.

I en opsigtsvækkende udvikling går Sveriges offentlige instanser elbilernes fremmach og køber 40 procent flere dieselbiler end for bare ét år siden.

Det viser en markedsrapport fra Volkswagen Finans baseret på officielle registreringsdata fra den svenske transportstyrelse.

Tallene dækker over biler leaset af statslige myndigheder, kommuner og regioner i løbet af årets første syv måneder.

– I løbet af de første syv måneder steg dieselandelen i offentlig billeasing til 28 procent fra 20 procent i samme periode sidste år, fremgår det af rapporten.

Mens flere bilmærker i hastigt tempo forsøger at udfase dieselbilen på privatmarkedet, bevæger de svenske myndigheder sig stik i den stik modsatte retning

Samlet set falder andelen af opladelige køretøjer i den offentlige administration, mens det fossile brændstof vinder markant terræn.

Næsten hver tredje leasingbil i det offentlige kører nu på dieselolie.

Til sammenligning udgør dieselbiler blot tre procent af de nye firmabiler, som private virksomheder vælger at lease. I hvert fald i Sverige.

Volkswagen Finans peger på, at enkelte store flådeaftaler kan forklare en del af det uventede ryk væk fra eldriften.

Det generelle bilsalg i Sverige følger samme mønster med 21.571 nyregistrerede dieselbiler i år, en stigning på fem procent ifølge bilmediet Car.info.

Alt imens falder og falder og falder dieselbilens popularitet herhjemme. Bare 2,31 procent af de privatbilister, der i første halvår af 2026 købte en ny bil, valgte en dieselbil.

Det tal var 4,07 procent for to år siden, viser en opgørelse fra Mobility Denmark.

Det er selvfølgelig en fejl. Men en bizar én af slagsen har alligevel skaffet en 24-årig bilist 6 fartbøder på halsen, fordi hans bil holdt stille. Naboen har fået yderligere to.

En 24-årig hollandsk bilist og dennes nabo har til sammen fået 8 fartbøder, selvom deres biler holdt bomstille.

Bøderne er har bilejerne fået over en periode på et par måneder. Det skriver mediet AD.

Hver gang har det hollandske bødekontor CJIB sendt de to bilister bøder på mellem 80 og 90 euro svarende til et sted mellem 600 og 670 danske kroner.

Uforstående beder begge bilister bødekontoret om dokumentation for de påståede bøder, og så falder tiøren. Altså for bilisterne. Ikke for myndigheden.

En fast fotofælder har nemlig taget billeder af biler, der rigtigt nok køre for stærkt. Uheldigvis for de to hollændere er deres biler parkeret i vejside med synlige nummerplader.

I de hollandske fotofælder er det et stykke software, der afgør, hvilken bil på billedet der har kørt for stærkt. I hele 8 tilfælde – eller i mindst 8 tilfælde – har softwaren dog taget fejl af den ægte fartsynder og de to naboers parkerede biler.

I dag siger både CJIB, det lokale politi og Enschede kommune, at man er bekendt med fejlen. Men bilisterne har tilsyneladende ikke fået en undskyldning.

Om bøderne er annulleret, vides ikke. Men myndighederne oplyser, at man har pillet kameraerne ned for at undersøge teknikken i dem nærmere.

Kameraet vil, siger myndighederne, først blive sat op igen, når det ikke tager billeder af parkerede biler.

En britisk professor nægter at give elbilerne skylden for dårlige veje, da det i virkeligheden er tunge lastbiler og hårdt vejr, der smadrer asfalten.

En britisk professor nægter at give elbilerne skylden for dårlige veje, selvom kritikere ofte peger på elbilernes tunge batterier som årsag til huller i asfalten.

Det fastslår Ali Rahman fra University of Leeds over for det britiske bilmagasin Autocar i et opgør med myterne om vejslid.

Flere organisationer har ellers advaret mod, at tunge personbiler forkorter vejnettets levetid og slider markant mere på belægningen.

– Veje er designet til at modstå et vist antal tunge køretøjer i løbet af deres levetid, fremhæver infrastrukturdirektør Elizabeth Orchard i en rapport for Institute of Civil Engineers.

– Efterhånden som køretøjer bliver tungere, øges sliddet, hvilket forkorter vejens levetid, lyder hendes advarsel.

Ali Rahman afviser dog påstanden og henviser til den fysiske fjerde potenslov, der beregner slitage ud fra akseltryk.

Loven viser, at en fordobling af vægten på en aksel ikke blot fordobler sliddet, men gør belastningen 16 gange større.

– Tunge lastbiler er den hyppigste årsag til vejskader. En enkelt tung lastbil kan forårsage lige så mange skader som tusindvis af bilture, forklarer Rahman.

Eksperten peger på, at klimaforandringer, indtrængende regnvand og manglende kommunal vedligeholdelse bærer det reelle ansvar for de ødelagte vejbaner.

Alligevel oplever elbilister et stigende pres, hvor visse belgiske p-huse forbyder tunge biler på øvre etager, mens Norge overvejer særskilte vejafgifter.

En ting er, hvad professoren mener, noget andet er, hvad der rent faktisk sker. Og det ser ud til at gå mod elbilerne i øjeblikket.

Som vi her på Boosted kunne fortælle tidligere i denne uge, taler man i Norge nu om at indføre en vejafgift særligt rettet mod de tunge elbiler. 

I Holland er en finte blandt taxachaufførerne blevet opdaget. Og det vækker harme. For det holder prisen kunstigt høj – særligt for danske turister.

Kommer du som dansk turist til Holland og skal bruge en taxa, skal du være særligt opmærksom.

Taxachaufførerne i storbyen benytter sig nemlig af et trick, der gør turen med hyrevogn uhørt dyr.

Metoden kaldes ‘håndbremsetricket’. Chaufførerne trækker godt nok ikke håndbremsen, men holder de i kø, nægter flere af dem alligevel at køre.

Det skriver Top Gear.

På byens holdepladser nægter den chauffør, der holder først i køen, at køre en kort tur. Hvis det da er tilfældet. Pudsigt nok er en kollega længere nede i rækken villig til at tage turen.

Men så er prisen fast og langt højere, end den ellers burde være.

Ifølge Top Gear er det særligt turister, der ikke aner, hvad en taxatur rundt Amsterdam reelt skal koste, som chaufførerne forsøger at narre.

Branchen advarer nu mod denne praksis på steder, herunder Amsterdam Central Station. En stikprøve viser, at fire ud af fem chauffører nægtede at køre turen, fordi der blev insisteret på, at det skulle foregå efter taxameteret.

Men nu er det så slemt, at folk i udlandet endda advarer om hollandsk svindel.  Tyskle Auto Motor und Sport taler endda om ‘ taxafup ‘ i tulipanlandet.

Det kryptiske er, at en fastpris for en taxatur i Holland ikke er ulovligt. Altså så længe det er ‘aftalt’ med chaufføren. Det er der bare ikke ret mange kunder der ved.

Derfor kan taxachaufførerne udnytte de ofte intetanende kunder på det groveste.

En fastpris på en taxatur i Danmark er heller ikke ulovlig. Men herhjemme må chaufføren omvendt heller ikke lige pludselig slå taxameteret fra for at kræve en fast pris.

En ny opgørelse fra FDM viser, at de danske kommuner tjener rekordhøje 1,4 milliarder kroner på parkering, beboerlicenser og kontante p-afgifter.

En ny opgørelse dokumenterer, at de danske kommuner tjener rekordhøje 1,4 milliarder kroner på parkering fra landets bilister.

Helt nøjagtigt betalte bilisterne 1.394.797.255 kroner i det forgangne år, viser en aktuel analyse fra forbrugerorganisationen FDM.

Over en milliard kroner stammer direkte fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens 328 millioner kroner blev hevet ind via 613.000 p-afgifter.

I alt 27 af landets kommuner har indført betalingsparkering, mens 56 kommuner har etableret aktiv parkeringskontrol på gaderne.

Der er dog voldsom forskel på metoderne, da op mod 15 procent af afgifterne udløser klager i visse byer mod blot 0,3 procent i Holbæk Kommune.

– Parkeringskontrol behøver ikke at være en kamp mellem p-vagter og bilister, fastslår administrerende direktør i FDM Stina Glavind.

– Hvis man kan hjælpe bilisterne med at undgå ulovlig parkering, kan bødeblokken blive i lommen, hvilket andre kan lære af, påpeger direktøren.

FDM understreger, at p-kontrol skal bruges til at skabe trafikflow og tryghed frem for at fungere som en ren budgetforbedring i rådhusene.

– En bil, der holder til fare eller gene, eller som ikke har betalt, skal have en p-afgift, understreger Stina Glavind videre.

– Men når bilister klager over mere end hver 10. p-afgift, bør man som kommune give sin kontrol et servicetjek, uddyber direktøren.

Kommunerne klapjagt på bilisternes penge er dog ikke noget nyt. De seneste år har lignende opgørelse fra kommunerne vist, at indtjeningen fra parkering kun er gået én vej – nemlig opad.

Ifølge FDM er der da også flere kommuner, der bruger betalingsparkering som en skatteskrue. Og det er ulovligt. Alligevel forsøger flere kommuner sig med at lukke huller i dårlige økonomier ved at lade bilisterne betale.

En tænketank vil have indført forbud mod elektriske løbehjul i Danmark efter alarmerende ulykkestal. Frankrig og Spanien har allerede disse forbud.

En tænketank vil forbyde elektriske løbehjul i Danmark for at dæmme op for alvorlige ulykker og personskader i den daglige trafik.

Det skriver DR på baggrund af et nyt opråb fra Tænketanken Trafiksikkerhed, der samler en række af landets fremmeste faglige eksperter.

Tænketanken vurderer, at den samlede forskning entydigt dokumenterer, at kørsel på de små motoriserede køretøjer er forbundet med en markant forhøjet ulykkesrisiko.

Ifølge Tænketanken Trafiksikkerhed skaber den høje fart i kombination med små hjul og manglende stabilitet farlige situationer for både førere og andre bløde trafikanter.

Bliver et forbud en realitet på dansk grund, følger vi herhjemme en voksende international bølge af restriktioner mod de tohjulede elektriske køretøjer.

Både i Frankrig og Spanien har myndighederne allerede indført vidtgående lokale forbud for at få folk på elektriske løbehjul til at rette ind efter den øvrige trafik.

Den franske hovedstad Paris valgte allerede i 2023 at gennemføre et totalt forbud mod alle former for udlejningsløbehjul.

Tiltaget i den franske metropol kom efter gentagne episoder med voldsomme påkørsler af fodgængere og henkastede køretøjer på fortovene.

Franske politikere overvejer nu at skærpe kravene yderligere ved at indføre lovkrav om både styrthjelm og gul refleksvest for dem der køre på privatejede løbehjul på offentlig vej.

Herhjemme er hverken udlejnings-løbehjul eller den private af slagsen ulovlige. Men siden 1. januar 2022 har det været et lovkrav at køre med hjelm på.

Løbehjulene må heller ikke kunnet køre mere end 20 km/t. Overtrædelse af det forbud er i udgangspunktet en bøde på 1.500 kroner.

Flere organisationer i Danmark presser desuden på for, at de danske politikere skrider til handling, før ulykkestallene stiger yderligere.