Boosted.dkBoosted Magazine

En app, der egentlig advare om fartkontroller, beskyldes nu for direkte at opfordrer til ulovligt gaderæs ved at fortælle brugerne, hvor hurtigt andre kører.

En kontroversiel fartkontrol-app beskyldes for at opfordre til ulovligt gaderæs og livsfarlig kørsel på offentlig vej.

Målgruppen er unge bilister.

Appen ved navn TripRank markedsføres som et værktøj til at måle tider og hastigheder, men systemet bygger på et digitalt ranglistesystem.

For at opnå en topplacering skal brugerne køre hurtigt, mens programmet samtidig advarer mod politiets fartkameraer og rødt lys i kryds.

Et månedligt abonnement koster cirka 45 kroner, mens en hel årsadgang udløser en betaling på omtrent 260 kroner.

Ifølge den belgiske avis Het Laatste Nieuws er politisk modstand rettet mod appen nu begyndt at røre på sig.

Kritikere frygter, at ranglisterne skaber en farlig konkurrence i trafikken i stil med dødelige udfordringer på sociale medier.

Trafikpsykolog Gerard Tertoolen advarer i Autovisie om, at unge mænd er særligt modtagelige over for den slags digitale udfordringer.

– De mangler ofte tilstrækkelig risikobevidsthed og erfaring, men de har et behov for at bevise sig selv, forklarer psykologen.

Politikere og trafiksikkerhedsfolk kræver resolut handling for at stoppe den systematiske opfordring til fartovertrædelser.

– At fremme upassende eller for stærk kørsel er absolut uønsket og i modstrid med vores indsats for trafiksikkerhed, siger Jean-Luc Crucke, der er mobilitetsminister i Belgien, til Het Laatste Nieuws.

Herhjemme hverken kan eller må politiet gribe ind over for fartkontrol-apps eller bilisternes brug af dem. Anderledes er det lige syd for grænsen.

Her må tysk politi nemlig konfiskere din telefon, hvis du bruger den til at kigge efter fartkontroller.

De seneste dage har Københavns Politi igen kunnet konstatere, at cyklister har mere end svært ved at overholde loven. Nu må de betale 114.000 kroner i bøder.

På bare et par dage har Københavns Politi hentet 114.300 kroner cyklisternes lommer.

Det er sket efter to separate kontroller af trafikken i hovedstaden den seneste uge.

Det hele begyndte onsdag morgen den 26. august, hvor politikredsen tog opstilling ved Skolen i Sydhavnen. Her kom 61 cyklister i klemme.

De har alle fået en bøde på 1.000 kroner hver. De skete, fordi de kørte over for rødt lys.

Yderligere fire cyklister blev den samme dag – endda på samme strækning – sigtet for enten at bruge mobilen håndholdt eller at bruge vejen i stedet for cykelstien.

Mandag morgen i denne uge var den så gal igen. Denne gang på Dalgas Boulevard, hvor ordensmagten havde taget opstilling for at kontrollere cyklisternes færden i forbindelse med noget vejarbejde.

Her blev 39 cyklister standset for at cykle på fortovet, hvilket kostede dem en bøde på 700 kr.

Dagen efter – altså tirsdag i denne uge – blev yderligere 26 cyklister sigtet for at køre mod ensretningen. De mange sager får derfor Københavns Politi til at komme med en opsang.

Cyklister skal – uanset om der er vejarbejde eller ej – stå af og trække cyklen gennem et fodgængerfelt, lyder det.

Det er i øvrigt langt fra at være første gang, politiet rykker ud og knalder cyklister på stribe. Folk på to hjul og mod rugbrødsmotor har nemlig et meget anstrengt forhold til færdselsloven.

Således har vi her på Boosted før kunnet fortælle om kæmpe kontroller, hvor cyklisterne én efter én er kørt direkte i armene på politiet.

Den kendte tyske bilbygger Jean Pierre “JP” Kraemer har slået sin kone. Videoen, der er dukket op på internettet, får nu hans milliardforretning til at lukke.

På Youtube følges den kendte, tyske bilbygger Jean Pierre “JP” Kraemer af mere end 2,7 millioner bruger.

Men høj at flyve, dybt at falde. For det er på samme platformen, at en video, hvor den 45-årige Kraemer slår sin kone, er dukket op.

– I den vrede rev jeg hendes halskæde af.

– Det er sandt, og det var også forkert. Det, jeg gjorde med åben hånd, var også forkert, siger Kraemer i en af ​​to videoer, som han offentliggjorde på YouTube fredag.

I samme gør Kraemer det klart, at han lukker hele sin forretning.

Det er alt fra bilværksteder, tøj, fælge, bilplejeprodukter og restauranter, som Kraemer har med at gøre. Og flere af forretningerne bekræfter på deres inviduelle sociale medier, at det hele er lukket ned.

En række tyske medier skriver, at Kraemer ejer eller er involveret i driften af 18 virksomheder med mere end 80 ansatte og en samlet årlig omsætning på omkring 100 millioner euro.

Ifølge tysk politi blev Kraemer så sent som den 25. juli i år sigtet for vold mod sin 25-årige hustru Julia Meck, som han ligger i skilsmisse med.

Julia Meck afviser, som Kraemer ellers har påstået, at de begge slog løs på hinanden. Det siger hun til Bild.

De optagelser, der nu er offentliggjort stammer fra december 2024, og de viser hvordan Jean Pierre Kraemer har fat i sin kones hals. Ligesom han griber fast i hendes hår og smadrer hendes krop mod en væg.

Julia Meck hævder, at hun gentagne gange under ægteskabet blev udsat for både psykisk og fysisk.

Udover volden mod konen er det også kommet frem, at Kraemer har løjet om sin mors død. Hun begik ikke selvmord men døde i en trafikulykke.

Oven på de seneste dages afsløringer er det ikke kun Jean Pierre Kraemers forretninger, der er faldet fra hinanden. Adskillige samarbejdspartnere er også begyndt at trække sig.

Blandt andet siger energidrik-producenten Gönrgy, at man ikke vil have noget med youtuberen at gøre. Fodboldklubben Borussia Dortmund har også lagt afstand til Kraemers voldshandlinger.

Italien dropper et forbud mod ældre bilister, der kaldes for strengt, efter transportminister Matteo Salvini greb direkte ind mod automatisk aldersgrænse.

Italien dropper et forbud, der kaldes for strengt, mod ældre bilister, efter massiv kritik af lovgivningen, der automatisk vil begrænse ældres mulighed for at køre bil.

Det oplyser det italienske nyhedsbureau Adnkronos, efter transportminister Matteo Salvini greb ind og fik stoppet de omstridte planer.

Det oprindelige udspil ville ellers automatisk have ramt alle bilister over 85 år med tre faste forbud ved fornyelse af kørekortet.

Planen omfattede et totalt forbud mod kørsel på motorveje, en maksimal afstand på 100 kilometer fra hjemmet samt en nultolerance over for alkohol.

– Salvini gjorde det rigtige bed at stoppe denne regel. Den var alt for streng over for de ældre, fastslår professor i geriatri Nicola Ferrara.

– Jeg er enig med ham i, at man i stedet skal fokusere på mere præcise og individuelle vurderinger, forklarer Nicola Ferrara videre til Adnkronos.

– Man bør foretage mere præcise, nøjagtige og personlige kliniske vurderinger, samtidig med at man undgår alt for bureaukratiske procedurer, tilføjer professoren.

Det italienske transportministerium fastholder derfor den gældende praksis, hvor en læge altid vurderer førerens fysiske og mentale egnethed individuelt.

Hvis der opstår tvivl om helbredet, kan en særlig lægekommission inddrages for at fastsætte specifikke vilkår eller forkorte kørekortets gyldighed.

Italianerne ser dog ud til at fortsætte med en anden stramning af færdselsloven. Og den går, som vi her på Boosted har kunnet fortælle, ud over fodgængere.

De gældende italienske regler for fornyelse af kørekort er opdelt efter førerens alder:

• Er man som bilist under 50 år gammel, skal kørekortet fornyes hvert 10. år.
• For personer over 80 år fornyes kørekortet hvert andet år.

En ny kontrol afslører, at politikere i højere grad selv vælger benzin- og dieselbiler som tjenestevogne, mens 160 af det officielle Tysklands biler dumper på klimakrav.

En ny optælling dokumenterer, at politikere i højere grad selv vælger benzin- og dieselbiler til og elbilerne fra.

Det viser den 20. firmabilskontrol over Tysklands flåde af minister- og embedsbiler ifølge den miljøaktivistiske organisation DUH.

Opgørelsen afslører, at hele 160 ud af 249 statsbiler overskrider EU’s CO2-grænser pr. kilometer.

Andelen af helt elektriske biler i den tyske stats flåde er desuden faldet til 36 procent, mens plug-in-hybrider med enten diesel- eller benzinmotorer nu udgør 42 procent af det samlede antal biler.

Flere ministre har endda aktivt skiftet deres tidligere elbiler ud med nye modeller, som kører på fossile brændstoffer.

Miljøorganisation kalder udviklingen et katastrofalt signal

Undersøgelsen viser, at hybridbilerne i praksis kører på benzin i 89 procent af tiden og udleder 179 gram CO2 pr. kilometer.

– Det er fuldstændig absurd, at regeringspolitikere planlægger at øge andelen af biler med forbrændingsmotor, advarer direktør Barbara Metz fra DUH.

– To ud af tre af statens biler er drevet af forbrændingsmotorer, hvilket er et katastrofalt signal for klimapolitikken, mener direktøren

Blandt de politiske partier i Tyskland er det udelukkende De Grønne, som opnår en samlet godkendelse i undersøgelsen, mener DUH.

Det er dog langt fra kun i udlandet, at folkevalgte politikere holder fast i diesel- og benzinbilerne.

Det samme sker herhjemme. På Boosted har vi blandt andet kunnet fortælle, at staten sender danske ministrer rundt i ‘ældgamle’ biler.

I 2022 kunne vi blandt andet med tal fra Økonomistyrelsen afsløre, at kun fire ud af 32 ministerbiler var såkaldt ‘grønne’.

På det tidspunkt var den største ‘klimasynder’ i regeringens bilpark en 11 år gammel BMW 760iL med V12-motor. 

Samtidig viser en opgørelse fra EU, at formanden Ursula von Der Leyen helt slipper for at lade sig fragte rundt i en elbil. Unionen kan ‘simpelthen ikke’ finde en elbil, der er god nok til hende.

En ny undersøgelse afslører, hvor mange bilister der slukker for assistentsystemerne i nye biler eller helt ignorerer den dyre sikkerhedsteknologi.

En ny undersøgelse afslører, at mange bilister slukker for assistentsystemerne i nye biler, fordi advarsler og overvågning skaber frustration på vejene.

Kortlægningen er foretaget af analyseinstituttet Censuswide og bilforhandler-kæden Dick Lovett blandt 1.350 aktive bilejere.

Resultaterne viser et markant gab mellem de avancerede køreassistenter, fabrikkerne monterer, og hvad førerne rent faktisk ønsker at bruge.

Det er ikke kun de elektroniske sikkerhedsvagter, som bilisterne vælger at deaktivere eller ignorere under kørslen.

Dyrt udstyr som massagesæder benyttes således kun regelmæssigt af 22 procent af de bilister, der har funktionen i kabinen.

Førerne tager derimod godt imod enkel teknologi, som løser et helt konkret og praktisk behov i dagligdagen.

Hele 58,3 procent bruger jævnligt Bluetooth, mens knap halvdelen anvender bakkameraet og bilens integrerede GPS-navigation.

Opvarmede forruder værdsættes af lidt over 41 procent, mens sædevarme og trådløs mobilopladning bruges fast af over en tredjedel.

– Efterhånden som biler bliver mere sofistikerede, handler det ikke kun om at få valuta for pengene at lære køretøjet at kende, pointerer motorekspert Alex Lee.

– Det kan også bidrage til at forbedre sikkerheden, komforten og den samlede køreoplevelse, fastslår eksperten fra Dick Lovett.

Omvendt er det heller ikke overraskende, at bilisterne slukker for assistentsystemerne i nye biler.

Gentagne gange har det, som vi her på Boosted allerede har fortalt, tager systemerne nemlig fejl. 

Lørdag 22. august mistede en ejendomsmogul og milliardær både nøgler og Range Rover til det svenske politi, da hans bil var på vej over Øresundsbroen til Danmark.

Svenskeren Oscar Engelbert, der har skabt sig en formue, mistede en lørdag i august sin schweizisk registreret Range Rover til det svenske politi.

Politiet tog ifølge Dagens Industri bilen, da den blev forsøgt kørt over Øresundsbroen på vej til Danmark. Det var ikke Oscar Engelbert selv, der sad bag rattet.

Men beslaglagt blev bilen nu alligevel.

Bilen, der trak en båd af mærket Rupert, er ifølge den svenske foged-myndighed beslaglagt for at få dækket Oscar Engelberts gæld til det offentlige.

– Den svenske foged foretog en fjernbeslaglæggelse og anmodede om assistance fra politiet, der var på Øresundsbroen for at tage sig af ejendommen, siger Henrik Eriksson, driftsudvikler hos den svenske fogeds særlige håndhævelsesenhed, til Dagens Industri.

En gæld der nærmer sig 19 millioner svenske kroner eller hvad der svarer til lige under 13 millioner danske kroner.

I Sverige er reglerne skruet sådan sammen, at det offentlige må beslaglægge en bil, uanset hvem der kører den. Det kræver kun, at ejeren har gæld til det offentlige.

Oscar Engelbert benægter ikke, at bilen er røget i myndighedernes hænder. Men han fastholder over for Dagens Industri, at gælden på de mange millioner kroner allerede er betalt.

Samlet set vurderes bilen og båden at have en værdi på 1,3 millioner svenske kroner. Eller hvad der svarer til 880.000 danske kroner.

Hvad Engelberts bil skulle på den danske side af Øresund vides ikke. Men den kom i hvert fald aldrig så langt.

Mens bilmærker udfaser forbrændingsmotorer, går Sveriges regering imod elbiler og køber 40 procent flere dieselbiler til den offentlige sektor.

I en opsigtsvækkende udvikling går Sveriges offentlige instanser elbilernes fremmach og køber 40 procent flere dieselbiler end for bare ét år siden.

Det viser en markedsrapport fra Volkswagen Finans baseret på officielle registreringsdata fra den svenske transportstyrelse.

Tallene dækker over biler leaset af statslige myndigheder, kommuner og regioner i løbet af årets første syv måneder.

– I løbet af de første syv måneder steg dieselandelen i offentlig billeasing til 28 procent fra 20 procent i samme periode sidste år, fremgår det af rapporten.

Mens flere bilmærker i hastigt tempo forsøger at udfase dieselbilen på privatmarkedet, bevæger de svenske myndigheder sig stik i den stik modsatte retning

Samlet set falder andelen af opladelige køretøjer i den offentlige administration, mens det fossile brændstof vinder markant terræn.

Næsten hver tredje leasingbil i det offentlige kører nu på dieselolie.

Til sammenligning udgør dieselbiler blot tre procent af de nye firmabiler, som private virksomheder vælger at lease. I hvert fald i Sverige.

Volkswagen Finans peger på, at enkelte store flådeaftaler kan forklare en del af det uventede ryk væk fra eldriften.

Det generelle bilsalg i Sverige følger samme mønster med 21.571 nyregistrerede dieselbiler i år, en stigning på fem procent ifølge bilmediet Car.info.

Alt imens falder og falder og falder dieselbilens popularitet herhjemme. Bare 2,31 procent af de privatbilister, der i første halvår af 2026 købte en ny bil, valgte en dieselbil.

Det tal var 4,07 procent for to år siden, viser en opgørelse fra Mobility Denmark.

Det er selvfølgelig en fejl. Men en bizar én af slagsen har alligevel skaffet en 24-årig bilist 6 fartbøder på halsen, fordi hans bil holdt stille. Naboen har fået yderligere to.

En 24-årig hollandsk bilist og dennes nabo har til sammen fået 8 fartbøder, selvom deres biler holdt bomstille.

Bøderne er har bilejerne fået over en periode på et par måneder. Det skriver mediet AD.

Hver gang har det hollandske bødekontor CJIB sendt de to bilister bøder på mellem 80 og 90 euro svarende til et sted mellem 600 og 670 danske kroner.

Uforstående beder begge bilister bødekontoret om dokumentation for de påståede bøder, og så falder tiøren. Altså for bilisterne. Ikke for myndigheden.

En fast fotofælder har nemlig taget billeder af biler, der rigtigt nok køre for stærkt. Uheldigvis for de to hollændere er deres biler parkeret i vejside med synlige nummerplader.

I de hollandske fotofælder er det et stykke software, der afgør, hvilken bil på billedet der har kørt for stærkt. I hele 8 tilfælde – eller i mindst 8 tilfælde – har softwaren dog taget fejl af den ægte fartsynder og de to naboers parkerede biler.

I dag siger både CJIB, det lokale politi og Enschede kommune, at man er bekendt med fejlen. Men bilisterne har tilsyneladende ikke fået en undskyldning.

Om bøderne er annulleret, vides ikke. Men myndighederne oplyser, at man har pillet kameraerne ned for at undersøge teknikken i dem nærmere.

Kameraet vil, siger myndighederne, først blive sat op igen, når det ikke tager billeder af parkerede biler.

En britisk professor nægter at give elbilerne skylden for dårlige veje, da det i virkeligheden er tunge lastbiler og hårdt vejr, der smadrer asfalten.

En britisk professor nægter at give elbilerne skylden for dårlige veje, selvom kritikere ofte peger på elbilernes tunge batterier som årsag til huller i asfalten.

Det fastslår Ali Rahman fra University of Leeds over for det britiske bilmagasin Autocar i et opgør med myterne om vejslid.

Flere organisationer har ellers advaret mod, at tunge personbiler forkorter vejnettets levetid og slider markant mere på belægningen.

– Veje er designet til at modstå et vist antal tunge køretøjer i løbet af deres levetid, fremhæver infrastrukturdirektør Elizabeth Orchard i en rapport for Institute of Civil Engineers.

– Efterhånden som køretøjer bliver tungere, øges sliddet, hvilket forkorter vejens levetid, lyder hendes advarsel.

Ali Rahman afviser dog påstanden og henviser til den fysiske fjerde potenslov, der beregner slitage ud fra akseltryk.

Loven viser, at en fordobling af vægten på en aksel ikke blot fordobler sliddet, men gør belastningen 16 gange større.

– Tunge lastbiler er den hyppigste årsag til vejskader. En enkelt tung lastbil kan forårsage lige så mange skader som tusindvis af bilture, forklarer Rahman.

Eksperten peger på, at klimaforandringer, indtrængende regnvand og manglende kommunal vedligeholdelse bærer det reelle ansvar for de ødelagte vejbaner.

Alligevel oplever elbilister et stigende pres, hvor visse belgiske p-huse forbyder tunge biler på øvre etager, mens Norge overvejer særskilte vejafgifter.

En ting er, hvad professoren mener, noget andet er, hvad der rent faktisk sker. Og det ser ud til at gå mod elbilerne i øjeblikket.

Som vi her på Boosted kunne fortælle tidligere i denne uge, taler man i Norge nu om at indføre en vejafgift særligt rettet mod de tunge elbiler.