“48 Elbil-termer, du må kende!”

Begreber som ladekurver, kWh, SoC og V2G kan hurtigt gøre det at eje en elbil unødigt kompliceret. Her får du forklaringen på de vigtigste begreber om elbilen i vores store elbilordbog.

Elbiler har ikke bare ændret måden, som nye biler bliver drevet på. De har også ført et helt nyt sprog med sig, hvor strøm, software og batteriteknik fylder mere end hestekræfter og tankstørrelser.

Flere af begreberne bruges også i den officielle planlægning af ladeinfrastruktur. Vejdirektoratets håndbog om ladeinfrastruktur beskriver blandt andet forskellen på ladepunkter, ladestandere og forskellige ladertyper.

Men her har vi samlet de vigtigste ord, forkortelser og tekniske begreber, som nye og erfarne elbilister møder. Ordbogen kan bruges både før bilkøbet og ude ved ladestanderen.

Batteriet: kWh, SoC og alt det skjulte

kWh betyder kilowatt-time og fortæller, hvor meget energi et batteri kan lagre. Et batteri på 80 kWh rummer altså dobbelt så meget energi som et batteri på 40 kWh.

Et stort batteri giver dog ikke automatisk lang rækkevidde. Bilens vægt, luftmodstand, temperatur og energiforbrug spiller mindst lige så stor en rolle.

Bruttokapacitet er batteriets samlede fysiske kapacitet. Nettokapacitet eller brugbar kapacitet er den del, føreren rent faktisk får adgang til. Producenterne reserverer normalt lidt strøm i toppen og bunden af batteriet for at beskytte batteriet og forlænge levetiden.

SoC betyder State of Charge. Tallet svarer i praksis til elbilens tankmåler og vises normalt som en procentdel fra 0 til 100.

SoH står for State of Health og beskriver batteriets helbred. Et ældre batteri kan eksempelvis have mistet en del af sin oprindelige kapacitet, selv om instrumenteringen stadig viser 100 procent opladning.

BMS er en forkortelse for Battery Management System. Systemet overvåger temperaturen, spændingen og opladningen af battericellerne og beskytter batteripakken mod skadelige forhold.

Højvoltsbatteriet er den store batteripakke, som leverer energien til bilens elmotor. Mange moderne elbiler bruger lithium-ion-batterier, mens LFP-batterier med lithium-jern-fosfat også er meget udbredte. Ved siden af højvoltsbatteriet har elbilen typisk et almindeligt 12-volts batteri, som driver låse, styreenheder, lys og anden elektronik.

Rækkevidde, WLTP og strømforbrug

Rækkevidde fortæller, hvor langt bilen kan køre på batteriets energi. Den reelle distance kan ændre sig markant med hastighed, temperatur, vind, dæk, varmeforbrug og kørestil.

WLTP er den europæiske standardiserede testmetode, som blandt andet bruges til at opgive elbilers officielle rækkevidde og energiforbrug. Fordelen er, at forskellige biler kan sammenlignes efter samme metode.

WLTP-rækkevidden skal ikke opfattes som et løfte om, hvor langt bilen altid kan køre. Motorvejskørsel i frostvejr (og meget andet) kan sende rækkevidden mærkbart ned.

Forbruget bliver normalt angivet i kWh pr. 100 kilometer. Jo lavere tallet er, desto mindre energi bruger bilen på at tilbagelægge samme distance. En elbil med et forbrug på 15 kWh/100 km er derfor mere energieffektiv end en bil, der bruger 22 kWh/100 km, hvis kørslen ellers foregår under sammenlignelige forhold.

Cw-værdien beskriver bilens luftmodstandskoefficient. En lav værdi er en fordel, men bilens frontareal har også betydning for, hvor meget energi der bruges på at skubbe luften væk.

Rækkeviddeangst er frygten for at løbe tør for strøm før næste opladningsmulighed. Problemet er blevet mindre i takt med større batterier, bedre ruteplanlægning og flere ladestandere.

Regenerering og one-pedal-kørsel

Regenerering eller rekuperation betyder, at elmotoren arbejder som generator, når bilen sænker farten. Noget af bilens bevægelsesenergi bliver sendt tilbage til batteriet, hvilket reducerer brugen af de almindelige friktionsbremser. Mange elbiler giver føreren mulighed for at vælge, hvor kraftigt bilen skal regenerere.

One-pedal-kørsel går et skridt videre. Når speederen slippes, bremser bilen så kraftigt via regenerering, at bremsepedalen kun behøver at blive brugt i færre situationer.

Varmepumpen hjælper med at opvarme kabinen mere energieffektivt end simpel elektrisk modstandsvarme, hvilket især kan ses om vinteren, hvor opvarmning ellers kan koste rækkevidde.

Frunk er en sammentrækning af de engelske ord front og trunk. Det dækker over et ekstra bagagerum under motorhjelmen, som blandt andet kan bruges til ladekabler.

AC, DC og ladehastighed

kW betyder kilowatt og beskriver effekt. Når en lader leverer 150 kW, handler tallet altså om, hvor hurtigt energi i princippet kan flyttes til batteriet.

kW og kWh bliver ofte blandet sammen. kW beskriver effekten her og nu, mens kWh beskriver en energimængde.

AC står for alternating current eller vekselstrøm. Hjemmeladning og mange offentlige ladepunkter bruger AC, hvor bilens egen indbyggede lader omdanner strømmen til den jævnstrøm, batteriet skal bruge.

OBC betyder On-Board Charger og er bilens indbyggede AC-lader. Mange elbiler kan modtage 11 kW AC, mens enkelte modeller understøtter 22 kW.

DC står for direct current eller jævnstrøm. Ved DC-opladning sker konverteringen i selve ladestanderen, så energien kan sendes direkte til bilens højvoltsbatteri. DC bruges ved hurtig- og lynladning.

Ladekurven viser, hvordan ladeeffekten udvikler sig under hele opladningen. En bil, som holder høj effekt længe, kan være hurtigere på langturen end en konkurrent med højere kortvarig spidseffekt.

Batteriforvarmning kan gøre en stor forskel. Når batteriet bringes op på den rette temperatur før lynlader, kan bilen ofte modtage betydeligt højere ladeeffekt fra starten.

Stik, faser og 800 volt

Type 2 er standardstikket til AC-opladning på langt de fleste moderne elbiler i Europa.

CCS står for Combined Charging System og er den dominerende løsning til DC-hurtigladning på nye elbiler i Europa.

CHAdeMO er en ældre standard til DC-opladning, som især findes på visse japanske elbiler som den gamle Nissan Leaf.

Faser har betydning ved AC-opladning. En bil med trefaset opladning kan typisk udnytte en almindelig 11 kW-hjemmelader bedre end en bil, der kun kan lade på én fase.

400 volt har længe været almindeligt i elbiler, mens flere nyere modeller benytter arkitekturer omkring 800 volt. Højere spænding kan gøre det muligt at overføre stor effekt med lavere strømstyrke.

800-volt-teknik betyder dog ikke automatisk rekordhurtig opladning. Batterikemi, temperaturstyring, ladekurve og ladestanderens kapacitet er også afgørende.

Ladeboks, mormorlader og offentlig opladning

En ladeboks er en fast installation til opladning hjemme. Den giver en mere egnet løsning til regelmæssig bilopladning end en almindelig husholdningsstikkontakt.

Mormorlader er det uformelle danske navn for et kabel, der gør opladning fra en almindelig stikkontakt mulig. Løsningen kaldes også en nødlader og er ikke tænkt som den normale daglige løsning. Den er MEGET langsom.

Et ladepunkt er den enkelte forbindelse, hvor én bil kan oplade. En ladestander kan have flere ladepunkter, mens en ladestation eller ladepark samler flere standere på samme område.

Ladebrikker bruger ofte RFID-teknologi til at identificere kunden ved ladestanderen.

Handshake er slang for den digitale kommunikation mellem bil og lader, før strømmen begynder at flyde. Fejler kommunikationen, kan opladningen nægte at starte.

Ladestress beskriver usikkerheden over, om næste lader virker eller er ledig. Flere ladeparker og bedre information direkte i bilernes navigationssystemer har gjort problemet mindre.

God ladestil betyder blandt andet at flytte bilen, når opladningen er færdig. En ladeplads er først og fremmest beregnet til opladning og ikke som almindelig parkeringsplads.

V2L, V2H og V2G – bilen bliver et batterilager

V2L betyder Vehicle-to-Load. En bil med funktionen kan levere strøm fra højvoltsbatteriet til eksternt udstyr som værktøj, computere eller campingudstyr.

V2H betyder Vehicle-to-Home. Her er idéen, at strøm fra bilens batteri kan bruges i en bolig via kompatibelt ladeudstyr og en installation, der understøtter funktionen.

V2G betyder Vehicle-to-Grid og går endnu længere. Det muliggør energitransport fra bilen tilbage til elnettet, hvis alle komponenter understøtter tovejsladning.

V2X bruges som en samlet betegnelse for flere former for tovejsenergi mellem bilen og omgivelserne.

BEV, PHEV, OTA og andre forkortelser

BEV betyder Battery Electric Vehicle og er præcist betegnelsen for en bil, som alene drives af elektricitet fra et batteri.

PHEV står for Plug-in Hybrid Electric Vehicle. Bilen kombinerer elmotor, opladeligt batteri og forbrændingsmotor.

HEV betyder Hybrid Electric Vehicle. En traditionel hybrid kan ikke sluttes til en ladestander, men genvinder energi under kørsel.

MHEV står for Mild Hybrid Electric Vehicle. Elsystemet hjælper forbrændingsmotoren, men bilen kan normalt ikke fungere som en egentlig elbil.

OTA betyder Over the Air. Bilen kan modtage softwareopdateringer via internetforbindelsen, så fejl kan rettes og funktioner ændres uden besøg i værkstedet.

Supercharger er Teslas navn for mærkets netværk af hurtigladere. Mange Tesla-stationer er åbnet for elbiler fra andre bilmærker, så længe bil, stik og station er kompatible.

Elbilens ordliste vokser stadig. Måske vi mangler noget på listen? Så send os et tip, så vi kan gøre den endnu bedre!

 Bilnyheder set på Boosted.dk – Gengivet her på ONN.dk | 🔎 Artiklen er læst 596 gange