Autismesource i hjernens budbringere..

Hvorfor er det, at nogle personer med autisme klarer sig fint i hverdagen, mens andre kæmper med alt fra sanseoverbelastning til angstanfald? Det er et spørgsmål, forskere har undersøgt i mange år, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan autisme fungerer i hjernen.

Antallet af diagnoser stiger, og ifølge nogle undersøgelser får omkring 3 procent af 8-årige børn diagnosen autisme. Denne tilstand er kendetegnet ved sociale udfordringer, gentagne adfærdsmønstre og unikke måder at opleve sanseindtryk på.

Men autisme er ikke ens for alle. To personer med autisme kan have meget forskellige udfordringer og styrker. I mit ph.d.-projekt ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital undersøgte jeg derfor hjernen hos autistiske voksne sammen med et forskerhold.

Målet var at forstå de biologiske mekanismer, der former autisme. Forskning viser, at omkring 80 procent af forskellene mellem autistiske og neurotypiske personer kan forklares ved genetiske faktorer.

Hvad ved vi om den autistiske hjerne?

Selvom autisme er en af de mest udbredte psykiatriske diagnoser, ved vi stadig overraskende lidt om, hvad der adskiller den autistiske hjerne fra den neurotypiske hjerne. Nogle studier indikerer, at autistiske børns hjerner vokser hurtigere end deres jævnaldrende, men senere undersøgelser tyder på, at voksenhjernen hos autistiske personer kan være mindre.

Der er også opdaget forskelle i kommunikationen mellem hjernens forskellige områder. Nogle regioner ‘snakker’ mere sammen, mens andre kommunikerer mindre, hvilket kan påvirke, hvordan information behandles i hjernen.

Forskning viser, at signalstoffer i hjernen spiller en væsentlig rolle for, hvordan nerveceller kommunikerer. Viden om hjernens kemi kan derfor hjælpe os med at forstå autisme bedre.

Lad os kigge på hjernens dopaminsystem

Vi har undersøgt dopamin-receptoren D2, da nogle af de få godkendte lægemidler til autisme påvirker netop denne receptor. I vores studie sammenlignede vi 30 autistiske og 30 neurotypiske voksne for at forstå forskellene.

Resultaterne viste, at den autistiske gruppe havde flere D2-receptorer, og at områder med flere receptorer også viste højere aktivitet, hvilket kan have betydning for vores forståelse af autisme.

Fra symptombehandling til biologisk forståelse

I dag findes der ingen medicin, der behandler selve autismen. Behandlingen består hovedsageligt af pædagogisk støtte og tilpasninger for at gøre hverdagen lettere. Nogle autistiske personer står overfor udfordringer som angst og søvnproblemer, hvor medicin kan være en hjælp. Men nuværende behandlinger retter sig ikke mod de centrale karakteristika for autisme.

Derfor er der behov for at forstå den autistiske hjerne bedre. Vores forskning håber at bidrage til dette, og vi ser frem til, at fremtidige studier kan bekræfte vores fund om D2-receptorerne. Målet er at skabe bedre muligheder for dem, der lever med autisme, og forhåbentlig mindske stigmaet omkring tilstanden.

Ph.d.-projektet blev finansieret af Psykiatriens forskningsfond, Region Syddanmark. Forfatteren har ingen interessekonflikter på dette område.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 76 gange