Dronte-fordom udfordret..

Forskerne vidste det allerede. Og du har måske også en formodning: Den nu uddøde fugl dronten var ikke så dum og uduelig, som den ofte bliver beskrevet i film som Ice Age, hvor det nærmest virker som et mirakel, at den ikke uddøde før.

Men nu har forskere givet dronten, der blev udraderet i slutningen af 1600-tallet, muligheden for (næsten) selv at forsvare sig mod sine moderne kritikere.

De har nemlig CT-skannet de to eneste kendte komplette drontekranier i verden – hvoraf det ene findes på Statens Naturhistoriske Museum – for at få større indsigt i drontehjernens opbygning og dermed forstå bedre, hvordan denne uddøde fugl opførte sig.

På baggrund af skanningerne har forskerne lavet en digital rekonstruktion af indersiden af drontens kranie, hvilket giver værdifuld information om hjernens struktur.

»Selvom drontens hjerne forsvandt for århundreder siden, har den efterladt et aftryk på indersiden af kraniet,« siger Christy Anna Hipsley, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet, der præsenterer de nye resultater.

»Ved digitalt at rekonstruere disse hulrum og sammenligne dem med hjerner hos nulevende fugle kan vi begynde at stykke et billede sammen af, hvordan dronten sansede, opførte sig og interagerede med verden omkring sig.«

Undersøgelserne tyder på, at dronten, der var på størrelse med en kalkun, sandsynligvis havde specialiserede sanseevner, der hjalp den med at tilpasse sig sin ø, Mauritius. Den havde muligvis en fantastisk føling i det karakteristiske store næb, som den brugte til at undersøge sine omgivelser.

Derudover menes det, at den havde en bedre lugtesans end dens nulevende slægtning, den moderne due, og at den kunne være aktiv ved skumringstid.

Desværre for dronten omfattede dens specielle evner ikke at frygte eller forsvare sig mod fjender, som den havde meget få af, indtil menneskerne kom til Mauritius i 1598. Bare 70 år senere var den uddød.

Det videnskabelige studie er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Zoological Journal.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 708 gange