Europæisk politik og polarisering..

Den politiske debat i Europa har sjældent virket mere polariseret. I medierne bliver europæiske samfund ofte beskrevet som opdelt mellem yngre, progressive generationer og ældre, konservative generationer.

En voksende mængde forskning peger på, at politiske holdninger i stigende grad deles efter køn – især blandt unge. Unge kvinder ser nemlig ud til at indtage mere liberale standpunkter end unge mænd i spørgsmål som klimaforandringer og indvandring.

Den europæiske sociale undersøgelse (ESS) har set på denne udvikling. ESS har målt europæernes holdninger, værdier og adfærd siden 2002. Den viser, at yngre personer konsekvent placerer sig længere til venstre på den politiske skala sammenlignet med ældre. Men forskellene er ikke ensartede i hele Europa – i Nord- og Vesteuropa har de ældre aldersgruppers politiske holdninger været forholdsvis stabile, mens vi ser større udsving i Østeuropa.

Politisk Orientering Fordelt på Alder og Køn

I alle de undersøgte lande placerer yngre personer sig længere til venstre. Det tyder på en uddybning af generationskløften. Samtidig viser en tydeligere forskel mellem mænd og kvinder, især blandt de yngre generationer.

Blandt unge kvinder i Nordeuropa placerer de sig konsekvent længere til venstre end unge mænd. I Østeuropa nærmer unge mænd og kvinder sig hinanden politisk, selvom unge kvinder stadig ligger længere mod venstre.

Klimabekymring Fordelt på Alder og Køn

Klimabekymringen følger ikke nødvendigvis den udbredte forestilling om, at unge er mere bekymrede for klimaet end ældre. På tværs af regioner har kvinder generelt været mere bekymrede for klimaforandringer end mænd, og forskellene mellem generationerne er moderate.

Overordnet viser resultaterne, at klimabekymringen er stabil eller langsomt faldende i de fleste befolkningsgrupper, men blandt unge kvinder i Nordeuropa ser vi en stigende tendens.

Holdning til Indvandring

Holdningen til indvandring varierer også markant mellem europæiske regioner. I Østeuropa faldt tolerancen over for indvandring omkring migrantkrisen i 2015-16, men der sås en kortvarig stigning efter 2020. Dette kan skyldes skiftende politiske og sociale forhold, såsom coronapandemien og flygtningene fra Ukraine.

I Nord- og Vesteuropa har holdningerne til indvandring derimod været mere stabile, hvor synet er blevet mere positivt over tid – til trods for den indvandringskritiske retorik.

Konklusion

Generelt viser resultaterne en generationskløft i europæisk politik, men faktorer som køn og geografi spiller også en stor rolle. Europæernes politiske holdninger formes i stigende grad af en kombination af alder, køn og den del af Europa, de bor i.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 188 gange