Grøntsagssmag fra livmoderen..

Har du børn, ved du sikkert, at det kan være en udfordring at få dem til at spise grøntsager. Måske har du blendet dem ind i kødsovsen eller gemt dem i smoothies. Men nu viser ny forskning fra et hold forskere, herunder fra Durham University i England, at børn faktisk kan blive mindre tilbøjelige til at afvise lugten af grøntsager, som de er blevet udsat for i livmoderen.

Forskerne gav gravide kvinder pulverkapsler fyldt med enten kål eller gulerod. Herefter blev fosterets ansigtsudtryk undersøgt med ultralydsscanning. Som børn, da de var henholdsvis tre uger og tre år gamle, fik de lov at lugte til vatpinde dyppet i de samme grøntsager.

Resultatet? Børnene, der havde fået gulerod i livmoderen, reagerede positivt på gulerodsduften, mens de lavede grimasser til kålens lugt. Det er altså ikke kun kåls lugt, der kan få dem til at rynke på næsen; det gælder også guleroden, hvis mor havde indtaget kål.

»Det tyder på, at børn kan huske smage og dufte, de bliver udsat for sent i graviditeten, og at det måske kan påvirke, hvad de kan lide at spise flere år senere,« siger Nadja Reissland, professor i psykologi og hovedforfatter af studiet.

Fostervandets smag

Det er generelt kendt, at smagsnuancer fra gravides kost overføres til fostervandet. Ifølge Reissland, »hvis en gravid spiser meget karry, kan fostervandet lugte af karry. Fostervandet bærer altså tydeligt præg af den mad, moderen spiser.«

Fosteret drikker faktiskt fostervandet i løbet af graviditeten, og det giver dem muligheden for at opleve forskellige smagsnuancer tidligt. Selvom fostervandet ikke smager direkte af pizza eller appelsinjuice, viser studier, at visse smagsstoffer som gulerod, hvidløg og anis kan ændre dets lugt og smag.

Selvom grøntsagerne i kapslerne var pulveriserede, indeholdt de stadig smagsmolekyler, og efter 20 minutter kunne forskerne se, hvordan fostrene reagerede med henholdsvis positive eller negative ansigtsudtryk.

Et unikt studie med forbehold

Studiet er usædvanligt, da forskerne har fulgt de samme børn fra de lå i deres mødres maver og flere år frem. Dette forklarer Anne Ahrendt Bjerregaard, postdoc i Center for Klinisk Forskning.

Der deltog kun 12 børn i opfølgningen som treårige, så forskerne advarer mod at drage alt for generaliserede konklusioner. De kontrollerede heller ikke, hvad børnene spiste efter fødslen, hvilket også kan påvirke deres reaktioner.

»Vores smagspræferencer udvikler sig både under graviditeten, når vi får modermælk, og når vi begynder at spise rigtig mad. Hvor stor betydning hvert stadie har, ved vi stadig ikke helt,« forklarer Bjerregaard.

Gravide skal ikke bekymre sig

Det er vigtigt, at gravide ikke opfatter resultaterne som en kritik. »Det er vigtigt ikke at give mødre skylden for, hvordan deres børn spiser,« understreger Reissland. Både gener, kultur og opvækstmiljø har stor indflydelse på børns madvaner, og mange børn bliver naturligt kræsne omkring toårsalderen.

Forskerne håber at lave større studier i fremtiden for at forstå smagsudviklingen før fødslen bedre. Indtil da skal gravide følge de danske kostanbefalinger og ikke blive forvirrede af deres kost.

Det nyeste studie indikerer, at vores forhold til mad måske starter tidligere, end vi troede, men vejen fra foster til grøntsagsspisende barn er stadig meget kompleks og langt fra kortlagt.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1452 gange