Mindfulness-mysteriet..

»Træk vejret dybt ned i maven. Luk øjnene, og lad dine bekymringer passere forbi som lette skyer på en sommerhimmel.« Sådan lyder den populære opskrift på indre ro, der hjælper mange danskere med stress, angst eller depression.

Mindfulness, med rødder i buddhistisk meditation, har udviklet sig til en global industri. I USA er den nu værd over 15 milliarder kroner. Men bag begejstringen er forskerne ikke helt enige om, hvor effektivt mindfulness egentlig er.

Hvad er mindfulness?

Mindfulness handler grundlæggende om at være til stede i nuet og acceptere det, som det er. Det startede for 2500 år siden og blev i 1979 tilpasset til en videnskabelig kontekst af Jon Kabat-Zinn under navnet MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion). Metoden har hjulpet sygehuspatienter med kroniske smerter, og målet er at reducere lidelse og opbygge et sundt mentalt helbred.

Sundhedsvæsenets kærlighed til mindfulness

I 1979 udviklede Jon Kabat-Zinn MBSR, der blev en fast del af sundhedsvæsenet, og bruges nu affor at lindre stress og angst. Lone Overby Fjorback, psykiater og leder af Dansk Center for Mindfulness, siger, at mindfulness fungerer som motion for mental sundhed.

Hun bemærker, at mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) har solide beviser for at være effektiv, især for dem med tilbagevendende depressioner. Ifølge et britisk studie fra 2016 kan MBKT have samme effekt som medicin.

Et mudret forskningsfelt

Men når man dykker ind i forskningen, er situationen mere kompliceret. Jon Kabat-Zinn har indrømmet, at 90 % af forskningen omkring mindfulness’ positive effekter er skuffende. Lone Overby Fjorback erkender også, at mange studier er svage, hvilket kan føre til forkerte konklusioner.

For eksempel viste et stort britisk studie fra 2018, at mindfulness ikke havde nogen effekt på mentale problemer hos skolebørn og kunne føre til negative virkninger hos særligt sårbare grupper.

Når behandlingen gør skade

Problemet med mindfulness kan være reelt. En amerikansk undersøgelse fra 2022 viste, at over 10 % af regelmæssige mediterende oplevede negative bivirkninger, som gjorde en markant forskel i deres hverdag.

Miguel Farias, lektor ved Coventry Universitet, fremhæver, at sådanne problemer kan komme fra uforløste traumer, som mindfulness kan bringe op til overfladen. I modsætning til kvalificerede terapeuter har mange mindfulness-lærere ikke den nødvendige psykologiske uddannelse.

Hverken mirakelkur eller humbug

Forskningen præsenterer ikke mindfulness som en mirakelkur eller en uvirksom behandling. For nogle, især med tilbagevendende depressioner, kan det være effektivt, men for andre er resultaterne ofte mere beskedne.

Både Farias og Fjorback er enige om, at kvaliteten af undervisningen er vigtig. Fjorback understreger behovet for uddannede instruktører, der kan give den rette støtte til dem, der har brug for det.

Mindfulness kan være en nyttig praksis, men det vigtigste spørgsmål er, hvem der har gavn af den, og hvordan man beskytter dem, der ikke gør.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 44 gange