Hvaler og Einstein...

Hvallyde virker ikke kun beroligende på os mennesker, men bruges også af de store dyr til kommunikation og jagt.

Bardehvalers dybe brummen kan rejse over tusindvis af kilometer som lange opkald, mens tandhvaler bruger kliklyde til præcis ekkolokalisering i mørket.

For at lytte med under overfladen bruger forskerne såkaldte hydrofoner, som omdanner lydbølger til elektriske signaler. Dette gør det muligt for marinbiologer at overvåge havets bestande.

Men nu har forskere fundet en mærkelig sammenhæng mellem hvallyde og Albert Einstein. To fysikere, John Spiesberger fra University of Pennsylvania og Eugene Terray fra Woods Hole Oceanographic, har opdaget, at hvalernes lyde afslører en uventet bølgeeffekt.

En finhvals dybe kald kan bevæge sig 100 kilometer gennem vandet og nå hydrofoner spredt over havbunden. Men når forskerne prøver at bestemme hvalens position, oplever de en mystisk forskydning på flere hundrede meter.

Forklaringen ser ud til at ligge i et fænomen, der er tæt knyttet til Einsteins specielle relativitetsteori.

Når en hval kalder, bliver lyden ikke kun sendt direkte til modtageren. En del reflekteres fra havoverfladen og ankommer en brøkdel af et sekund senere. Dette kan skabe interferens, hvor de to signaler forstyrrer hinanden. Det kan få bølgen til at se ud, som om den bevæger sig hurtigere end lyden normalt ville i havvand.

Spiesberger opdagede denne effekt, da hans program pludselig beregnede hastigheder på både 1000 og 3000 meter i sekundet. I starten troede han, det var en fejl, men interferensen viste sig at være reel. Det er ikke informationen, der rejser hurtigere, men bølgeformen, så dette bryder ikke fysikkens love.

Hvis teorien holder, kan den forbedre metoderne til at triangulere hvalers positioner. Korrigerer man for interferens, kan hydrofonnetværk give mere præcise koordinater, hvilket styrker både hvalovervågning og beskyttelse af truede bestande. Forskernes resultater er offentliggjort i tidsskriftet Physical Review E.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 336 gange