Målløs forsker i fremmed galakse..

For de fleste forskere er det som en drøm at få deres arbejde offentliggjort i det berømte videnskabelige tidsskrift Nature. Desværre er det noget, mange kun drømmer om gennem hele deres karriere.

Men Julie Kiel Holm, en ph.d.-studerende fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, har faktisk gjort en opdagelse i en fremmed galakse, som har ført til hendes allerførste studie i Nature. “Vi troede ikke, det ville ske, så da vi fik beskeden, jublede vi,” fortæller hun.

Hendes opdagelse handler om en særlig type stjernestrøm, kendt som en kuglehobstrøm, der normalt kun er set i vores egen galakse, Mælkevejen.

‘Superfedt’ fund

Dette fænomen er vigtigt for astronomer, da stjernestrømme kan hjælpe os med at forstå, hvordan universet hænger sammen. “Det superfede er, at dette er første gang, nogen har set det i en anden galakse end Mælkevejen,” siger astrofysiker Sarah Pearson, som har vejledt Julie i projektet.

Opdagelsen åbner døren for nye forståelser af galakser i universet, da der kun kendes omkring 100 kuglehobstrømme i Mælkevejen.

Jagtet i årevis

Sarah Pearson har i årevis ledt efter fænomenet i andre galakser uden held, indtil en tidligere kollega, David Hendel, fandt et billede fra Hubble-teleskopet. Dette billede, der oprindeligt handlede om noget helt andet, fangede hans opmærksomhed.

Da han deltager i jagten, indså de, at de muligvis havde ramt jackpot – men ét billede er ikke nok. Derfor har Julie og Sarah lavet en lang række analyser for at bekræfte deres formodninger.

Mørkt stofs hemmeligheder

Ved at studere kuglehobstrømme håber forskerne at kaste lys over det mystiske mørke stof, der formodes at udgøre størstedelen af universet. “Vi er nysgerrige på, hvad mørkt stof er, da det udgør mere end 80 procent af stoffet i vores univers,” siger Julie.

Bare ved at observere kuglehobstrømme kan de få indikationer på, hvordan mørkt stof påvirker stjernerne. Tænk på, at det er som at se på sten på bunden af en grumset flod; man kan ikke se dem direkte, men mængden og strømmen af vand giver nogle indikationer.

Det nye studie er nu publiceret i Nature og præsenterer betydningen af kuglehobstrømme for vores forståelse af mørkt stof. Forskerne håber på, at dette kun er begyndelsen til mange nye opdagelser.

“Med nye teleskoper som Euclid og Nancy Grace Roman-teleskopet, der snart er på vej, håber vi at finde endnu flere kuglehobstrømme i fremmede galakser fremover,” siger Sarah Pearson. “Det åbner op for helt nye muligheder for at undersøge, hvordan mørkt stof opfører sig.”

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 560 gange