Myte om fotografisk hukommelse..

Hollywood elsker superkræfter, der er langt over, hvad mennesker kan præstere. Men ikke alle helte ifører sig en kappe – nogle af dem har helt unikke evner, der gør dem til hukommelsesmestre. I film og TV ser vi ofte mennesker, der kan huske alt, bare ved at kaste et enkelt blik på en bog, et rum eller et ansigt. De genkalder sig hver eneste detalje, som om deres hjerne fungerer som et kamera.

Vi har set det i serier som ‘Suits’, ‘Sherlock’ og ‘Mænd der hader kvinder’. Selv børn møder vi en karakter som Cam Jansen, der kan aktivere sin fotografiske hukommelse ved blot at sige “Klik!”. For nylig så vi det også i tv-serien ‘The Pitt’, hvor en medicinstuderende redder dagen ved at remse alle de nødvendige oplysninger op fra hukommelsen, da den digitale patienttavle svigter.

Dog er der et stort problem med denne idé om fotografisk hukommelse. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at sådan en evne findes. Vores hukommelse gemmer ikke virkeligheden som den var, men genskaber den ud fra de ledetråde, vi har tilgængelige i erindringsøjeblikket.

Som hukommelsesforsker ved jeg, at troen på fotografisk hukommelse er meget udbredt, men den er simpelthen forkert. Vores hukommelse fungerer ikke som et kamera. I stedet for at reproducere hukommelsen nøjagtigt, genskaber vi fortiden ud fra de rester af erfaring, der er til rådighed for os.

Når vi husker, er processen påvirket af mange faktorer: De ledetråde, vi bruger, vores viden, holdninger og mål, samt vores nuværende sindstilstand. Fordi alle disse faktorer er dynamiske, husker vi det samme øjeblik lidt forskelligt hver gang.

Nogle personer, eksempelvis mestre i hukommelseskonkurrencer, har en usædvanlig hukommelse, men det skyldes ikke, at de har et fotografisk sind. De anvender smarte strategier og mentale stilladser, som de har trænet i mange timer. Uden disse strategier er deres hukommelse stort set som alle andres.

I den videnskabelige verden findes der noget, der minder om fotografisk hukommelse, kaldet “eidetisk forestillingsevne”. Dette er evnen til at holde usædvanligt detaljerede mentale billeder, som man kan ‘se’ i flere sekunder, efter objektet er blevet fjernet. Dog er denne evne sjælden og ses oftest hos børn, og forsvinder som regel i teenageårene.

Myten om fotografisk hukommelse opmuntrer til en misforståelse, at vi skal have en perfekt hukommelse, ellers svigter vi. Men det er vigtigt at forstå, at glemsel har en funktion og ikke er en svaghed. Uden glemsel ville vi ikke kunne fungere optimalt, da den hjælper os med at koncentrere os om fremtiden i stedet for at hænge fast i fortiden.

Så næste gang du ikke kan huske en detalje, så husk på: det er ikke en fejl, men en del af det at være menneske. Vores hukommelse er ikke en nøjagtig dokumentar, men snarere en kreativ fortælling, der hjælper os med at navigere i livet.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1372 gange