Pride-parade: Styrke og stolthed..

Stolthed er først og fremmest en social følelse. Den handler om vores plads blandt andre, om selvtillid og om magt. Miljøet omkring LGBTQIA+ har skabt en kollektiv stolthed, der er central for sammenhold og oplevelsen af at høre til.

Juni er International Pride-måned, hvor LGBTQIA+-personer over hele verden fejrer måneden som en måde at generobre styrke og værdighed på.

I denne uge finder Copenhagen Pride sted i København. Det er en LGBTQIA+- og menneskerettighedsfestival, der afholdes hvert år i august. Festivalen er den ældste og største pride i Danmark og varer typisk en uge, hvor den kulminerer om lørdagen med en stor parade. Andre lokale prides i landet finder sted på forskellige tidspunkter fra maj og frem.

Hvad vi er stolte af, og hvordan stoltheden føles, ændrer sig over tid og afhænger af de sociale, kulturelle og politiske forhold, vi lever under. Stoltheden kan ikke fastholdes i én enkel betydning.

Ved at følge denne følelseshistorie kan vi blive klogere på, hvordan stolthed er blevet et styrkende og politisk potent begreb, mens forskellige grupper forsøger at tage det til sig til deres egne formål.

Religion satte sit præg på stoltheden

I den klassiske jødisk-kristne tradition havde stolthed oprindeligt en stærkt negativ klang. Evagrius Ponticus, en kristen munk fra det 4. århundrede, betragtede stolthed som den absolut farligste synd. Han beskrev det som en overdreven forestilling om ens egen betydning, tæt forbundet med forfængelighed og behovet for anerkendelse.

Evagrius’ tanker havde stor indflydelse på den vestlige kirke gennem århundreder, hvor stolthed blev betragtet som en alvorlig synd. I 500-tallet samlede pave Gregor 1. de otte onde tanker til de syv dødssynder, hvor stolthed blev en del af opgøret med menneskelig svaghed.

Roden til al synd

Gregor 1. pegede endda på stolthed som roden til al synd, idet han mente, at slangen i Edens Have spillede på Evas stolthed. Men med tiden blev stolthed ikke længere kun set som negativ. I 1300-tallet begyndte den europæiske adel at knytte stolthed til mere positive værdier som ære og personlig anseelse.

Dog hang ordets oprindelige, negative betydning stadig ved i mange sammenhænge. Den skotske filosof David Hume beskrev stolthed som en følelse, der grundlæggende handler om selvet, og at den kun har værdi, hvis andre anerkender den.

Stolthed i krig og over ‘hvidhed’

Gennem mange år har stolthed været knyttet til hierarkier og magtforhold. Dette gør stolthed til en følelse med en tydelig politisk dimension. For eksempel, da Anden Verdenskrig sluttede, bragte den nationale stolthed folk sammen og blev til en drivkraft for bevarelsen af ære.

Dengang den hvide befolkning i Australien i 2005 forsøgte at “generobre” deres strand fra opfattet indtrængen, blev volden mod de mellemøstlige borgere i høj grad retfærdiggjort af en ‘stolthed’, som de invaderende australiere følte over deres land.

Pride som modsætning til skam

Gay pride, eller LGBTQIA+-stolthed, fejres i direkte opposition til skam. Hvor skam får os til at gemme os, er pride en følelse, der vender udad. I generationer har LGBTQIA+-personer været tvunget til at skjule deres identitet, og pride er blevet en synlig modreaktion på denne marginalisering.

Når Pride Month markeres over hele verden, er det vigtigt at huske, hvordan stoltheden har haft forskellige politiske betydninger gennem historien. I LGBTQIA+-miljøer er pride blevet et krav om accept, lighed og rettigheder, men det kan også bruges til at opretholde eksklusion og skarpe grænser mellem dem, der betragtes som “tilhørende”, og dem, der ikke gør.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 480 gange