Vikingerne og museernes myter..

Når du besøger Skandinavien, er chancen for, at du snubler over en vikingehistorie, ret høj – der er i hvert fald masser af udstillinger at vælge imellem!

På Nationalmuseet i København kan du opleve spændende udstillinger om vikingetiden. Historiska museet i Stockholm praler endda af at have verdens største vikingetidsudstilling, mens det nye Museum for Vikingtiden i Oslo, der åbner i 2027, har store planer om at blive den bedste vikingemuseum i verden!

Indtil da viser Kulturhistorisk Museum i Oslo en midlertidig udstilling fyldt med fantastiske arkæologiske fund fra vikingetiden. Det virker som om, museerne venter mange lokale og internationale besøgende, der vil beundre vikinge-genstande og høre fortællinger om disse talentfulde mennesker.

Men lad os være ærlige – museernes store fokus på vikinger handler ikke kun om efterspørgslen; det er også en måde at forme national identitet på.

Hvordan vikingerne former vores identitet

Statsfinansierede museer bruger vikingernes historie til at skabe forestillinger om, hvem vi er. Tænk tilbage til 1800-tallet, hvor personer i Skandinavien lagde grunden til en national identitet, hvor vikingerne blev en central del af fortællingen. I dag er vikingen blevet et klart symbol, genkendt verden over!

Men den sædvanlige fremstilling af den mægtige viking – den høje, bredskuldrede mand med sværd og en hel del tatoveringer – er faktisk en myte. Eksperter fortæller, at vikingerne var en mangfoldig gruppe, og at mange ikke engang identificerede sig som krigere. Alligevel er krigerbilledet det, der sælger flere billetter.

Derfor ses den mandlige viking ofte præsenteret som kriger, søfarer og endda som bonde – men udstillingerne prioriterer ofte krigsfortællinger over de mere nuancerede aspekter af livet dengang.

Tag for eksempel den svenske udstilling, hvor det fremgår, at mange ejede våben, men kun få så sig selv som krigere. Alligevel er det næsten altid våbnet, der får pladsen i rampelyset.

På Nationalmuseet kan du opleve udstillinger, der projicerer et mere dramatisk hurtigt billede af vikingernes liv. Her er fortællinger om ære, krig og de mytiske guder, der hersker i nordisk mytologi.

En balance mellem myte og virkelighed

Kuratorerne på museerne står over for et dilemma: De skal både tilfredsstille publikum og give et billede af, hvordan tingene virkelig var. Det gælder især, når det kommer til kvindernes rolle i vikingesamfundet.

Selvom museerne forsøger at fremhæve kvindernes betydning, ender mange beskrivelser med at fokusere på de kvinder, der skilte sig ud – som husfruer eller skjoldmøer, der deltager i kampe, og glemmer de kvinder, der varetog hjemmet.

For tiden er der stærkt fokus på at afspejle et mere retvisende billede af fortiden, men det kræver stadig en del arbejde at bryde med gamle myter. Det er en balancegang mellem at give folk det, de tror, de vil have, og samtidig på sin vis provokere til en ny forståelse af vikingetiden.

Selvfølgelig påvirker kulturelle strømninger, hvordan vikingernes historie præsenteres. På Nationalmuseet udfordrer man for eksempel grænserne for, hvordan vi formidler, hvad vikingetiden var, så flere får øje på de mere nuancerede dage.

Nationalmuseet skaber også udstillinger, der tager udgangspunkt i, hvad besøgende ønsker. På den måde kan de dele netop vores tids spørgsmål med vikingernes historie.

Til syvende og sidst er vikingerne ikke kun fortid; de er også en del af en historie, der fortsætter med at samle os i dag.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 264 gange