70 millioner år gammel skat..

I dag kræver et besøg til Egyptens ørken masser af solcreme, luftigt og langærmet tøj samt solbriller. Men for omkring 70 millioner år siden ville et besøg på stedet have krævet en helt anden udrustning. Dengang lå området under et varmt hav, og nye fossilfund viser nu, at vandet vrimlede med nogle af tidens store rovdyr.

Egyptiske og schweiziske palæontologer under ledelse af Tarek Yassin fra Cairo University har fundet 14 fossile hajtænder, der stammer fra fem forskellige uddøde hajarter, skriver de i en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cretaceous Research. Sammen med tidligere fund betyder det, at forskerne nu har identificeret mindst syv hajarter i de samme geologiske lag ved Abu-Tartur plateauet.

Særlig haj overrasker

Fundene tegner et billede af et rigt havmiljø langs den nordlige kant af Afrika i slutningen af Kridttiden, der strakte sig fra ca. 145 til 66 mio. år siden. Tænderne afslører samtidig hajer med vidt forskellige jagtstrategier.

Nogle er lange og nåleformede og har været velegnede til at gribe bytte, mens andre er brede og savtakkede og bedre egnet til at skære gennem kød. Blandt de fem nyfundne arter skiller Scapanorhynchus cf. raphiodon sig især ud. Hvis forskernes bestemmelse holder, kan fundet være det første kendte spor efter arten i Afrika og samtidig det yngste eksemplar, der nogensinde er fundet. Alle hidtil kendte fossiler fra arten er betydeligt ældre. To af de øvrige hajarter er heller aldrig tidligere blevet fundet i Egypten. Sammensætningen af hajer fortæller samtidig forskerne nyt om det forsvundne hav.

Nogle arter forbindes med forholdsvis lavt vand nær kysten, mens andre levede længere ude og på større dybder. De forskellige hajer har derfor sandsynligvis udfyldt forskellige roller i fødekæden frem for at konkurrere om præcis det samme bytte. Forklaringen på den store rigdom kan have været næringsrigt vand, der steg op fra havets dyb. Næringsstofferne har muligvis sat gang i væksten af plankton, som igen gav føde til små fisk og andre dyr. Det skabte grundlaget for en fødekæde med hajer og store havkrybdyr øverst.

Samlet set fremhæver denne samling et næringsrigt havmiljø med høj biologisk produktion langs kanten af en sokkelrand, hvor der blev dannet fosfataflejringer, konkluderer forskerne i undersøgelsen. De understreger dog også, at der ikke er tale om en egentlig massegrav, hvor syv hajarter døde på samme sted og tidspunkt. Sedimentet har ophobet sig langsomt, og tænderne er derfor blevet samlet i laget gennem længere tid og fra forskellige dele af økosystemet.

I dag er havet for længst væk. Men de spredte tænder i den egyptiske ørken viser, at et landskab, der nu er knastørt, engang var en del af et produktivt hav fuldt af rovdyr.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 44 gange