Dr. Robby er tilbage..
Dr. Robby er tilbage! Teaser til ny sæson af ‘The Pitt’. Dr. Robby, som spilles af Noah…
Fascinerende indblik i brandundersøgelsers detektivarbejde.
De seneste uger har store naturbrande hærget Sydeuropa. Træer er forkullede, bygninger er kollapset, og landskaber er blevet til aske. Men selv når næsten alt er brændt væk, kan eksperter ofte udpege det sted, hvor det hele begyndte.
Og det vækker nysgerrigheden hos vores læser Laurits, som har fulgt med i de voldsomme naturbrande.
»Hvordan kan man egentlig finde ud af, hvordan en brand er startet, og om den er påsat?« spørger han i Videnskab.dk’s brevkasse, ‘Spørg Videnskaben’.
For at få svar på Laurits’ brændende spørgsmål har Videnskab.dk talt med to eksperter.
De forklarer, at brandundersøgere bruger alt fra klassisk detektivarbejde og naturens spor til avancerede computersimulationer for at finde frem til, hvor en brand begyndte.
Faktisk begynder brandundersøgelsen allerede, mens flammerne stadig bekæmpes.
Hvis slukningsarbejdet ødelægger for mange spor, bliver det langt sværere at finde ud af, hvad der skete. »Når slukningen bliver meget voldsom, eller vi har en ukontrolleret nedbrænding, så bliver det svært at finde en brandårsag bagefter,« fortæller Fritz Grone.
Når branden er slukket, dokumenterer undersøgerne området med blandt andet fotografier og 3D-skanninger, før noget bliver flyttet. Dernæst begynder jagten på arnestedet – det sted, hvor branden startede.
Efterforskerne læser de spor, som ilden har efterladt. De kigger på forkulningsmønstre, smeltede materialer og andre spor for at forstå, hvordan flammerne har bevæget sig.
»Ud over at kigge på brandmønstre bruger efterforskere også al den information, de kan samle. Det inkluderer vidneudsagn og branddetektion fra satellitter eller kameraer,« forklarer Albert Simeoni.
Har der været brand i en bygning, har brandundersøgere et ekstra hjælpemiddel: de elektriske installationer. Elektriske fejl og batterier er blandt de hyppigste årsager til brande, så efterforskerne undersøger alle ledninger nøje.
Når en brand udvikler sig, smelter isoleringen omkring ledningerne og skaber karakteristiske kortslutningsspor. Hvis en brand for eksempel starter ved et komfur, vil ledningerne dér blive beskadiget først.
Men hvad med naturbrande? Her må efterforskerne læse sporene fra flammerne på en helt anden måde. »Hvis en grankogle kun er svedet på den ene side, viser det, hvilken retning de første, små flammer kom fra,« siger Albert Simeoni.
Brandefterforskerne begynder i de områder, hvor ødelæggelserne er størst, og følger brandens bevægelse tilbage mod områder med mindre og mindre ødelæggelser.
Det kan lyde bagvendt, men der er en god forklaring. I starten er ilden svag, og sporene kan være små og lette at fejlfortolke.
Flere teknikker som 3D-skanninger og computersimulationer hjælper efterforskerne med at teste, hvordan branden kunne have udviklet sig, baseret på oplysninger om vind, terræn og vegetation.
Brandefterforskernes opgave er ikke at afgøre, om en brand er påsat – det er op til politiet. I stedet undersøger de, om der findes en teknisk forklaring. Var der en elektrisk fejl? Et batteri? Afgørende fund sendes til politiet, som så vurderer eventuelle indbrud eller overvågningsvideoer.
Selvom brandundersøgerne bruger avanceret teknologi, kan de ikke altid finde én sikker forklaring. »Det kan godt være, at vi til sidst har to eller tre mulige hypoteser, men ingen beviser. Så lader vi asken fortælle sin historie,« afslutter Fritz Grone.
Vi siger tak til Laurits for det (brand)gode spørgsmål! T-shirt på vej til dig. Også tak til Fritz Grone og Albert Simeoni for at give os indblik i det spændende detektivarbejde, der ligger bag brandundersøgelser.
Hvis du har et spørgsmål til videnskaben, så tip os gerne hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk!
Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk | 🔎 Artiklen er læst 1500 gange
Vi skriver sjælden og kun når det er BARKING
Verificer din email adresse
Først når du har godkendt via din e-mail, aktiveres din nyhedsmail
Breaking news på iPhone
Tre hurtige tryk – så kan ONN.dk sende verdens hurtigste nyheder som notifikationer.
Del din vinkel på historien. Alle kan læse med – en gratis ONN-profil er nødvendig for at skrive.
Nyheder fra Danmark og verden – hurtigt overblik uden lange forklaringer.
Dr. Robby er tilbage! Teaser til ny sæson af ‘The Pitt’. Dr. Robby, som spilles af Noah…
Ridley Scott laver endelig en western! Efter 49 år er han klar til at lave sin første…
23. august 2026 Mercedes W111 Coupé genopstår med V8 fra C 63 AMG En legende i bilverdenen…
Johnny Depp og Margot Robbie i Pirates? Hollywood vil have dem tilbage! Siden 2020 har ‘Pirates of…
Transformation af Fantasy Fantastiske bøger bliver til film, og det er ret sejt! Okay, venstrehånd, lyder det…
23. august 2026 Chokerende Bilforbud! 75.000 dieselbiler på vej til forbud på de svenske veje! I Sverige…
Greta Gerwigs Narnia koster flere millioner! Netflix har givet et kæmpe budget til den nye film. Netflix…
24. august 2026 EU-land forbyder alle afgiftsfrie biler fra 1. januar 2028 Afgiftsfriheden for ældre biler stopper…