Hvordan en brand er startet..

De seneste uger har store naturbrande hærget Sydeuropa. Træer er forkullede, bygninger er kollapset, og landskaber er blevet til aske. Men selv når næsten alt er brændt væk, kan eksperter ofte udpege det sted, hvor det hele begyndte.

Og det vækker nysgerrigheden hos vores læser Laurits, som har fulgt med i de voldsomme naturbrande.

»Hvordan kan man egentlig finde ud af, hvordan en brand er startet, og om den er påsat?« spørger han i Videnskab.dk’s brevkasse, ‘Spørg Videnskaben’.

For at få svar på Laurits’ brændende spørgsmål har Videnskab.dk talt med to eksperter.

• Fritz Grone, en klog kemiker, der arbejder som brandundersøger hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).
• Albert Simeoni, professor i brandteknik ved Worcester Polytechnic Institute, som forsker i naturbrande og deres udvikling.

De forklarer, at brandundersøgere bruger alt fra klassisk detektivarbejde og naturens spor til avancerede computersimulationer for at finde frem til, hvor en brand begyndte.

Branden læses baglæns

Faktisk begynder brandundersøgelsen allerede, mens flammerne stadig bekæmpes.

Hvis slukningsarbejdet ødelægger for mange spor, bliver det langt sværere at finde ud af, hvad der skete. »Når slukningen bliver meget voldsom, eller vi har en ukontrolleret nedbrænding, så bliver det svært at finde en brandårsag bagefter,« fortæller Fritz Grone.

Når branden er slukket, dokumenterer undersøgerne området med blandt andet fotografier og 3D-skanninger, før noget bliver flyttet. Dernæst begynder jagten på arnestedet – det sted, hvor branden startede.

Efterforskerne læser de spor, som ilden har efterladt. De kigger på forkulningsmønstre, smeltede materialer og andre spor for at forstå, hvordan flammerne har bevæget sig.

»Ud over at kigge på brandmønstre bruger efterforskere også al den information, de kan samle. Det inkluderer vidneudsagn og branddetektion fra satellitter eller kameraer,« forklarer Albert Simeoni.

Ledninger kan afsløre brandens begyndelse

Har der været brand i en bygning, har brandundersøgere et ekstra hjælpemiddel: de elektriske installationer. Elektriske fejl og batterier er blandt de hyppigste årsager til brande, så efterforskerne undersøger alle ledninger nøje.

Når en brand udvikler sig, smelter isoleringen omkring ledningerne og skaber karakteristiske kortslutningsspor. Hvis en brand for eksempel starter ved et komfur, vil ledningerne dér blive beskadiget først.

Naturbrande efterlader sine egne spor

Men hvad med naturbrande? Her må efterforskerne læse sporene fra flammerne på en helt anden måde. »Hvis en grankogle kun er svedet på den ene side, viser det, hvilken retning de første, små flammer kom fra,« siger Albert Simeoni.

Brandefterforskerne begynder i de områder, hvor ødelæggelserne er størst, og følger brandens bevægelse tilbage mod områder med mindre og mindre ødelæggelser.

Det kan lyde bagvendt, men der er en god forklaring. I starten er ilden svag, og sporene kan være små og lette at fejlfortolke.

Flere teknikker som 3D-skanninger og computersimulationer hjælper efterforskerne med at teste, hvordan branden kunne have udviklet sig, baseret på oplysninger om vind, terræn og vegetation.

Hvornår mistænker man en påsat brand?

Brandefterforskernes opgave er ikke at afgøre, om en brand er påsat – det er op til politiet. I stedet undersøger de, om der findes en teknisk forklaring. Var der en elektrisk fejl? Et batteri? Afgørende fund sendes til politiet, som så vurderer eventuelle indbrud eller overvågningsvideoer.

Nogle gange findes svaret ikke

Selvom brandundersøgerne bruger avanceret teknologi, kan de ikke altid finde én sikker forklaring. »Det kan godt være, at vi til sidst har to eller tre mulige hypoteser, men ingen beviser. Så lader vi asken fortælle sin historie,« afslutter Fritz Grone.

Vi siger tak til Laurits for det (brand)gode spørgsmål! T-shirt på vej til dig. Også tak til Fritz Grone og Albert Simeoni for at give os indblik i det spændende detektivarbejde, der ligger bag brandundersøgelser.

Hvis du har et spørgsmål til videnskaben, så tip os gerne hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk!

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1500 gange