Store naturbrande kan beskrives fra rummet af satellitter, som er et super vigtigt værktøj for myndighederne. Dette så man særligt under de voldsomme australske brande i 2019-2020.

De europæiske Sentinel-3-satellitter registrerede kraftig varmestråling fra jordoverfladen via specialiserede brandsensorer.

Dataene fra disse sensorer bliver brugt til at følge omfanget af ilden og identificere alle de skadelige stoffer, der bliver frigivet.

I 2007 fandt et hold franske, canadiske og sydafrikanske forskere ud af, at naturbrande står for 30 pct. af udledningen af kulilte, 10 pct. af metanudledningen og 38 pct. af ozonudledningen ved jordoverfladen.

Desuden er naturbrande ansvarlige for hele 86 pct. af udledningen af atmosfærisk kulstøv, små kulpartikler, der kan forårsage lungesygdomme hos minearbejdere.

Billeder går helt tæt på

Andre satellitter kan opfange synligt lys med en høj opløsning, så flammer og røg kan ses. Det gælder fx Sentinel-2-satellitterne, som kan se genstande på jordoverfladen ned til en størrelse på ti meter.

Sådanne billeder er interessante for lokale myndigheder, som må holde øje med brande. Billederne viser både spor efter brande i landskabet og hvor ilden breder sig hen.

I bushfire-sæsonen 2019-2020 mistede 34 personer livet.

Australiens indenrigsministerium har vurderet, at 126.000 km² natur gik op i røg. Til sammenligning er Danmarks areal cirka 43.000 km².

Ildskyer, også kaldet flammagenitus, kan få en naturbrand til at eskalere. De opstår, når den intense varme fra en brand får luften til hurtigt at stige, afkøles og fortættes.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 116 gange