Solformørkelser set fra Jorden..

Fysikken tilsiger, at en total solformørkelse kan ses et sted på Jorden cirka hver 18. måned. Det er lidt af et astronomisk mirakel!

Forestil dig: Temperaturen falder, og mørket sænker sig midt på en højlys dag. Gennem årtusinder har solformørkelser vakt fascination og frygt. Det unikke fænomen opstår, når himmellegemerne står helt rigtigt – og med lidt geometri kan vi forstå og forudsige hændelsen.

En total solformørkelse finder sted cirka hver 18. måned, men da godt 70 procent af jorden er dækket af vand, og skyer kan spolere udsigten, er det ikke alle, der vækker stor opsigt.

Som en spændende teaser: Lige om hjørnet kommer en delvis solformørkelse over Danmark, hvor månen vil dække cirka 84 procent af solen! Den seneste delvise solformørkelse, vi kunne se, var i marts 2025.

Jeg forsker i geofysik på Danmarks Meteorologiske Institut, hvor udover vejrudsigter også bliver undersøgt atmosfæren og jordsystemet.

I denne artikel vil vi se på, hvordan solformørkelser opstår, hvorfor totale formørkelser er sjældne, hvordan vi forudsiger dem, og hvorfor dette fænomen er unikt for vores planet.

Forskellige typer solformørkelse

Den partielle formørkelse, hvor månen kun dækker noget af solen, er den mest almindelige og sker to gange om året et eller andet sted på jorden.

Den totale formørkelse, hvor månen dækker solen fuldstændig, er derimod sjælden og kan ses ca. én gang hver 18. måned.

Der er også en annular formørkelse, hvor den yderste ring af solen er synlig rundt om månen. Det er når månen er for lille til at dække solen helt. Den seneste annulare solformørkelse var i februar 2026, men var kun synlig fra Antarktis.

Hvad er en solformørkelse?

Når vi kredser om solen, kredser månen om os. En gang om måneden står månen mellem os og solen, og det oplever vi som en nymåne.

En nymåne er ofte næsten usynlig, da den lyse side vender væk fra os. Når månen står præcist mellem os og solen, kaster den en skygge – og det kalder vi en solformørkelse. Det svarer til at stille sig foran en lampe og blokere for lyset.

Den skygge opleves som mørke midt på dagen, men månen bevæger sig hurtigt videre, så formørkelsen kun varer nogle minutter.

Geometrien bag solformørkelser

Området på jorden, mærket umbra, oplever en total solformørkelse, hvor solen dækkes helt. Derimod er der hvor penumbra falder, kun en delvis solformørkelse.

For at den totale formørkelse er mulig, er der nogle helt særlig størrelsesforhold mellem månen og solen. Solen er omtrent 400 gange større end månen, og sjovt nok er månen også 400 gange tættere på os end solen.

Dette usædvanlige forhold gør det muligt at se en perfekt solformørkelse. Af de næsten 500 måner vi kender i solsystemet, er der ingen andre der har denne specielle opstilling. Vi er virkelig heldige!

Hvorfor er fulde solformørkelser sjældne?

Det kunne virke, som om solformørkelser skulle ske ved hver fuldmåne. Men der er flere faktorer, der påvirker det. Månens bane er ellipseformet og afviger fra jordens bane med ca. 5°, hvilket betyder, at nymånen sjældent skygger for solen.

Selvom man kan opleve delvise formørkelser ofte, er det sjældent at få en total solformørkelse på samme sted. Den sidste totale formørkelse, der kunne ses fra Danmark, var i 1851, og den næste vil ikke finde sted før i 2142.

Sådan forudsiger vi solformørkelser

For at kunne forudsige fremtidige formørkelser skal man forstå geometrien. Hvis man kender banerne for jorden og månen, kan man beregne, hvornår de skærer hinanden.

Den 12. august vil månen skygge for ca. 84 procent af solen her i Danmark. Hvis du vil opleve dette, så husk at tage de særlige solformørkelsesbriller på!

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 684 gange