5 grunde til at holde sig fra kokain..
18.07.2026 - Kl. 04:58
5 grunde til at holde sig fra kokain
Kokain er ikke bare en festdrug – det har alvorlige konsekvenser!
Vi skal kun et par årtier tilbage, før kokain var en sjældenhed blandt unge.
Sådan er det ikke længere.
”Hvis du går gennem Indre By i København en lørdag nat og kigger efter det, så ser du et meget stort og åbenlyst brug af kokain,” siger Henrik Vigh, der forsker i udviklingen inden for ulovlige stoffer.
I dag er kokain for mange blevet et fast indslag til festen, på klubben og på festivaler.
Det hænger blandt andet sammen med et holdningsskifte blandt unge.
”Da jeg var ung, tænkte man på kokain som et hårdt stof,” siger Henrik Vigh, som er professor og leder af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.
”I dag er der flere, der synes, at det er normalt at tage kokain. Der er en forventning om, at er du i nattelivet, på barer og til fester, så tager folk kokain.”
En 21-årig mand fra en undersøgelse om stofbrugen på Roskildefestivalen formulerer det således: ”Jeg vil ikke tage heroin, det synes jeg er krads. Men hash og coke, det er ikke hårdt.”
Det er skrupforkert, at kokain er et mildt stof, fastslår hjerneforsker Claus Juul Løland, der forsker i, hvordan kokain påvirker hjernen og skaber afhængighed. Her får du fem grunde til, at du ikke skal eksperimentere med kokain:
1. Coke kan få dit hjerte til at svigte
Kokain rammer kroppens organer – først og fremmest hjertekarsystemet.
Kokain påvirker genoptaget af noradrenalin, et signalstof, der er tæt forbundet med kroppens stresssystem. Når hjernen frigiver noradrenalin, stiger din puls og dit blodtryk, og blodkarrene trækker sig sammen.
”Det øger belastningen af hjertet, og det er kapitel ét i bogen om hjertesvigt,” siger Claus Juul Løland fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
Forskning viser, at kombinationen af øget puls, forhøjet blodtryk og sammentrukne blodkar i værste fald kan føre til alvorlige hjertekarsygdomme, herunder blodpropper og hjerteflimmer. Dette gælder også blandt unge, hvor hjertekarsygdomme ellers er sjældne.
2. Du betaler en psykologisk pris
Kokain kan forstyrre de naturlige følelser af glæde og lykke i hverdagen, for stoffet virker i hjernen ved at påvirke det såkaldte belønningscenter.
”Men kokain overtager belønningscenteret ved at blokere for den naturlige kontrol af dopamin, så dopaminen i stedet oversvømmer belønningscenteret fuldstændig,” fortæller Claus Juul Løland.
Når alting føles fladt og uinteressant, kommer lysten til at tage mere kokain snigende.
3. Stoffet kan ødelægge dit ansigt
Et meget synligt tegn på, at du har taget kokain i et stykke tid, er, at mange får et hul i skillevæggen mellem næseborene.
Over tid begynder slimhinden i næsen at tage skade, og i længden dør vævet, så der opstår et hul i brusken eller i værste fald i knoglerne i næsens skillevæg.
Men ved længere tids brug kan skaderne blive permanente, og det kan føre til, at din lugtesans bliver dårligere, og at næsen hele tiden føles stoppet.
4. Verden bliver trist og grå med tiden
Kokain skaber afhængighed.
Når du tager kokain, bliver hjernen bombarderet med unaturligt store mængder af dopamin, og over tid bliver receptorerne overstimulerede. Det betyder, at modtager-nervecellerne danner færre receptorer, og de bliver dårligere til at modtage dopamin.
”Verden bliver grå og kedelig, for der skal pludselig store mængder dopamin til for at give dig en belønning – og den kan du få, hvis du tager mere kokain,” fortæller Claus Juul Løland.
5. Stoffet kan pille ved din virkelighedsopfattelse
”Mange kokainmisbrugere får kokain-psykoser, og det ville jeg ikke ønske for min værste fjende,” siger Claus Juul Løland.
Kokain-psykoser kan udløse vrangforestillinger, hvor du føler dig forfulgt eller overvåget. Risikoen for at få en psykose stiger ved at tage store mængder kokain og ved lang tids brug.
”Det er en ret stor risiko at løbe, bare fordi man gerne vil feste i nogle timer,” slutter Henrik Vigh.
Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk | 🔎 Artiklen er læst 880 gange
- 0.00
- KORT NYT
- 1 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 1 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 2 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 3 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 3 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 1 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 4 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 2 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 4 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 35 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 2 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 6 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 2 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 2 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 4 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 3 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 53 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 6 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 3 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 46 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 5 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 35 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 7 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 1 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 5 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 86 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 7 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 5 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 8 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 8 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 7 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 8 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 67 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 5 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 7 Læser med nu ●
- 0.00
- KORT NYT
- 7 Læser med nu ●
Vi skriver sjælden og kun når det er BARKING
Verificer din email adresse
Først når du har godkendt via din e-mail, aktiveres din nyhedsmail
