»Fæld alle egetræer,« »frem med højtryksspuleren,« »brænd larverne.«

Efter Videnskab.dk for nylig skrev om egeprocessionsspinderens indtog, er det strømmet ind med bud og idéer fra jer læsere til, hvordan vi bekæmper den behårede plageånd.

Og man forstår godt det akutte behov for en løsning. Spinderen, der rammende har fået øgenavnet ‘larven fra helvede’, udskiller nemlig titusindvis af mikroskopiske brandhår, som forårsager kraftig kløe, voldsomme allergiske reaktioner og i værste tilfælde kan føre til hospitalsindlæggelser.

Nu har vi samlet en række af jeres bedste forslag fra kommentarfeltet og præsenteret dem for insektforsker Samuel Cushman, der er professor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense og forsker i artens udbredelse.

Sidder I på løsningen? Her er hans dom over jeres ideer.

Forslag 1: Kan mejsekasser redde os fra larven?

Flere læsere peger på mejsekasser som en mulig løsning. Det skyldes, at mejser er en af egeprocessionsspinderens naturlige fjender og gerne spiser de unge larver.

Forskere har faktisk undersøgt idéen i et europæisk projekt, hvor de satte 360 redekasser op til mejser i områder med egeprocessionsspinderen i Belgien og Holland. Formålet var at se, om flere mejser kunne holde larvebestanden nede.

Forskerne fandt ikke, at redekasserne fik antallet af larvereder til at falde markant sammenlignet med områder uden redekasser. Til gengæld blev rederne mindre i områderne med flere mejser. Efter fire år vurderede forskerne, at fuglenes ekstra bidrag havde mindsket presset fra egeprocessionsspinderen med omkring 70 procent.

Insektforskeren Samuel Cushman bakker op om fuglenes indsats, men understreger en vigtig detalje: Fuglene spiser kun larverne, mens de er unge. »Så snart larverne bliver ældre og beskyttes af deres hår, undgår fuglene dem,« forklarer han.

Mejser kan altså godt være en hjælp i kampen mod egeprocessionsspinderen. De kan spise mange larver og være med til at holde bestanden nede lokalt. Men de kan ikke løse problemet alene. Når arten først har etableret sig, producerer den så mange larver, at fuglene ikke kan følge med. »Uanset hvor mange redekasser du sætter op, vil der ikke være nok af dem,« påpeger Samuel Cushman.

Mejsekasser kan være et rigtig godt supplement til andre bekæmpelsesmetoder og er ifølge forskeren generelt godt for økosystemet – men det er ikke en løsning, der alene kan fjerne egeprocessionsspinderen.

Forslag 2: Kan vi genmodificere os ud af problemet?

En mere avanceret idé fra læserne er at bruge genmodifikation til at ændre egeprocessionsspinderen, så den ikke længere producerer de giftige brandhår.

Forslaget minder om tankegangen bag såkaldte ‘gene drives’, som er en af de nyere teknologier inden for genetisk bekæmpelse. Ved hjælp af genteknologi forsøger forskere at ændre arters arvemasse, så en bestemt egenskab hurtigere spredes i en population end ved almindelig nedarvning.

Teknologien undersøges blandt andet som en mulig metode til at bekæmpe sygdomsspredende myg, ved at sprede gener der kan forhindre hunner i at få afkom. Men selvom idéen eksisterer på et teoretisk niveau, er den langt fra en praktisk løsning på egeprocessionsspinderen.

Samuel Cushman kalder idéen for »spændende videnskab,« som ganske vist er teoretisk mulig, men slår samtidig fast, at den i øjeblikket er urealistisk.

En metode udviklet til én art kan ikke uden videre overføres til en anden, og der findes i dag ikke en gene drive-teknologi til egeprocessionsspinderen. Det vil kræve omfattende forskning at udvikle en metode, der både virker effektivt og er sikker at bruge i naturen.

Desuden er der massive lovgivningsmæssige forhindringer. Samuel Cushman vurderer derfor, at en genetisk løsning »sandsynligvis ikke kommer til at ske inden for en tidsramme, der er relevant for vores problem.«

Idéen om at bruge ‘gene drives’ er fascinerende teori, men fordi larvens genetik er så unik, vil det kræve enorm og langvarig forskning at udvikle en skræddersyet løsning.

Forslag 3: Kan tjære klistre larvens hår sammen?

En af de mere utraditionelle idéer går ud på at bruge varm tjære mod larvernes brandhår. Tanken er, at tjæren kan få hårene til at klistre sammen og dermed forhindre, at de spredes i luften.

Idéen bygger på et reelt problem: Brandhårene er så små, at de kan være svære at uskadeliggøre. Samuel Cushman forstår da også godt den intuitive appel bag forslaget. Men varm tjære er ikke en metode, der bruges mod egeprocessionsspinderen – og professoren fraråder den stærkt.

De såkaldte brandhår er nemlig ikke kun et problem, mens larven lever. De kan løsnes fra larvernes kroppe og reder og stadig give gener, selv efter at larverne er døde.

For at tjæren skulle have en effektiv virkning, påpeger Samuel Cushman, at man ville være nødt til at dække hele reden, inden hårene overhovedet bliver frigivet i luften. Han anser det derfor for at være meget usandsynligt, at tjæren reelt ville kunne fiksere hårene effektivt.

Samtidig vil tjæren medføre andre uønskede konsekvenser i naturen. »Varm tjære kan beskadige træet, det har sandsynligvis også andre kemiske udfordringer og kan skade uskyldige organismer,« advarer han.

Der findes dog andre former for varmebehandling, som bruges i bekæmpelsen. Nogle steder forsøger man eksempelvis at ødelægge larvernes reder med varmt vand og sæbe, men metoden kræver stor forsigtighed og præcision.

Selvom det lyder som en logisk idé at klistre de farlige brandhår sammen, fraråder eksperten brug af varm tjære, da det i praksis er usandsynligt at ramme alle hårene, før de frigives. Metoden risikerer desuden at beskadige træet og andre insekter.

Forslag 4: Kan et net holde larven ude?

En anden læser foreslår at opsætte insektnet omkring sin grund, i en højde hvor larverne ikke kan komme ind. Ideen er at skabe en fysisk barriere, der kan beskytte mennesker og dyr mod egeprocessionsspinderen.

Et net kan i princippet fungere som beskyttelse mod mange kravlende insekter, men når det gælder egeprocessionsspinderen, er dommen fra Samuel Cushman krystalklar: »Det kommer ikke til at virke,« slår han fast.

Larverne sidder typisk højt oppe i egetræerne, og forskning viser, at den største udfordring ved egeprocessionsspinderen ikke kun er at fjerne larverne, men også at håndtere deres mikroskopiske brandhår.

Hårene kan bevare deres allergifremkaldende effekt i lang tid efter larverne er væk, og ifølge Samuel Cushman kan et insektnet umuligt holde dem ude: »Sundhedsrisikoen kommer fra deres hår, som blæses med vinden over betydelige afstande,« forklarer han og understreger, at »et net stopper ikke hårene.«

Desuden forhindrer et net ikke engang arten i at sprede sig, da det primært sker ved, at de voksne sommerfugle flyver fra træ til træ, ikke ved, at larverne kravler rundt på jorden.

Et insektnet vil være helt uden effekt, da arten primært spreder sig som flyvende sommerfugle, og de sundhedsskadelige brandhår er så små, at de blæser lige igennem nettet.

Forslag 5: Kan sprøjtedroner løse problemet?

En læser med erfaring fra gartneribranchen foreslår at bruge droner til at sprøjte egetræer kort efter løvspring. Han peger på, at frugtavlere allerede bruger droner til sprøjtning og foreslår blandt andet pyrethrin – et naturligt insektmiddel udvundet fra planten chrysanthemum.

Sprøjtning er faktisk en af de metoder, der bruges mod egeprocessionsspinderen, men Samuel Cushman er stærkt kritisk over for netop denne idé. Han kalder forslaget om at sprøjte med pyrethrin for en »nuklear løsning.«

Selvom pyrethrin er et naturligt middel, er det nemlig en bredspektret sprøjtegift. »Det dræber alt, også gavnlige insekter,« advarer Samuel Cushman og påpeger, at metoden vil have massive skadevirkninger på miljøet.

Selv hvis man anvender mere skånsomme, biologiske bakterier, er der en stor praktisk udfordring. Behandlingen skal nemlig ske på det rigtige tidspunkt, mens larverne stadig er små, og før de beskyttes af deres farlige brandhår og reder. Men fordi larverne er så svære at lokalisere på dette tidlige stadie, kan man ikke nøjes med at sprøjte målrettet.

»For at det skal være effektivt, er man nødt til at sprøjte hele egetræet. Det er en massiv mængde sprøjtegift,« forklarer professoren.

At sprøjte med pyrethrin betegner forskeren som en »nuklear løsning,« der ukritisk dræber alle insekter på sin vej og gør ubodelig skade på økosystemet.

Hvad virker så?

Selvom læsernes forslag spænder vidt og kreativt – fra snedig genmodifikation til brandvarme tjærebade – må vi desværre konstatere, at der ikke findes nogen nem genvej.

Det betyder dog ikke, at larven er umulig at bekæmpe.

Ifølge Mathias Just Justesen, postdoc ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, findes der en række metoder, som kan begrænse bestanden, hvis de bruges på det rigtige tidspunkt og i den rette kombination.

De mest udbredte metoder er:

• Afbrænding og opvarmning: Reder kan fjernes med varme, for eksempel ved hjælp af varmt vand og sæbe eller kontrolleret afbrænding. Metoderne kræver stor forsigtighed, fordi brandhårene fortsat kan udgøre en risiko.
• Sprøjtning: I foråret kan unge larver bekæmpes med bakterien Bacillus thuringiensis (Bt), før de udvikler deres giftige brandhår. Effekten afhænger af præcis timing og grundig dækning af træernes blade.
• Mekanisk fjernelse: Reder og larver kan støvsuges eller fjernes manuelt med specialudstyr. Det er en effektiv, men tidskrævende metode, som kræver beskyttelsesudstyr svarende til det, der bruges ved asbestarbejde.
• Fældning: Da egeprocessionsspinderen udelukkende starter sit liv og opformeres i egetræer, vil det i teorien være en effektiv løsning simpelthen at fjerne dens levested.
• Naturlige fjender: Blandt andet mejser, snyltehvepse og andre rovinsekter kan være med til at holde bestanden nede, men de kan ikke udrydde arten alene.

Vil du vide mere om, hvordan metoderne virker – og hvorfor bekæmpelsen i sidste ende ofte er et spørgsmål om ressourcer – kan du læse flere artikler om medicin.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 136 gange