Den 19. oktober 2017 kunne astronomer verden over ikke tro deres egne øjne, da det cigarformede objekt 1I/ʻOumuamua strøg hen over himlen. Det var nemlig den første observerede gæst i vores solsystem, der kom fra et andet solsystem. To år senere dukkede det interstellare himmellegeme 2I/Borisov op, og i 2025 følger 3I/ATLAS.

Forskerne er stadig uenige om, hvordan de to første objekter skal klassificeres, men de er mere sikre på, at det sidste kan klassificeres som en komet. Særligt dens lys gør 3I/ATLAS ekstra interessant for forskerne – og nu kan den sætte endnu en rekord.

Det er nemlig for første gang lykkedes et hold astronomer fra Belgien og Skotland at måle de kemiske fingeraftryk fra et objekt dannet uden for vores eget solsystem – og så endda i uhørt nøje detaljer.

En ældgammel gæst

Med European Southern Observatorys (ESO) Very Large Telescope har forskerne undersøgt 3I/ATLAS og fundet varianter af det samme grundstof, der adskiller sig markant fra kometer i vores eget solsystem. Forskerne fandt nemlig usædvanligt høje værdier af kulstof og kvælstof i cyanidmolekyler omkring kometen, forklarer de i en pressemeddelelse.

De høje værdier tyder på, at 3I/ATLAS blev dannet i de kolde yderområder omkring en særlig og ældgammel stjerne. Stjernen er særlig, fordi den er opstået, da universet var ungt og fattigt på tunge grundstoffer. Dermed mener forskerne, at kometen sandsynligvis er mere end dobbelt så gammel som vores egen sol.

Uafhængige målinger fra James Webb-rumteleskopet bekræftede tidligere på året de høje værdier af nogle af de samme grundstoffer, som den nye undersøgelse fandt – hvilket styrker billedet af en ekstremt gammel oprindelse.

”3I/ATLAS er en virkelig spændende mulighed for at undersøge sammensætningen af et andet planetsystem – et system, der blev dannet længe før vores sol og vores solsystem overhovedet eksisterede,” fortæller forsker Rosemary Dorsey i pressemeddelelsen.

I takt med at 3I/ATLAS langsomt bevæger sig væk fra Solen, bliver den sværere at observere. Men fremtidige observatorier fra eksempelvis ESO’s Extremely Large Telescope vil kunne undersøge selv lyssvage interstellare gæster.

Opdagelsen er bragt i tidsskriftet Nature Astronomy.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 2152 gange