Fysiker planlægger mission til sort hul..

Hvis en astronaut faldt ned i et sort hul, ville han forsvinde i et uendeligt lille punkt – et sted, hvor rum og tid stopper helt. Men før det sker, ville astronauten være død, fordi sorte huller er omgivet af en usynlig grænse, som ingen kan krydse tilbage fra.

Den italienske fysiker Cosimo Bambi har en idé: I stedet for at tage den farlige rejse selv, vil han sende en sonde ind i det ukendte. Det, der er spændende, er, at vi faktisk ikke ved, om sorte huller er, hvad de ser ud til at være. Vores forståelse stammer fra Einsteins generelle relativitetsteori, men teorien bryder faktisk sammen, når vi taler om, hvad der sker inden i et sort hul.

“Vi tror, at sorte huller fungerer som beskrevet af den generelle relativitetsteori, men det kan meget vel være, at vi tager fejl,” siger Cosimo Bambi til Illustreret Videnskab.

Problemet er, at det nærmeste sorte hul ligger 1560 lysår væk – og det er bare starten på de udfordringer, der følger med en rejse til et sort hul.

Men Cosimo Bambi har planer for, hvordan man kan tackle disse problemer én efter én, og han har også nogle spændende idéer om, hvad vi måske vil møde, når vi når frem.

Vi jagter et usynligt rejsemål

Når en stjerne med en vægt på 20-25 gange Solens brændstof løber tør, vil den kollapsere og danne et sort hul – en såkaldt singularitet. Sorte huller er ikke lige så sjældne, som man skulle tro; der er formentlig mellem 100 millioner og én milliard i Mælkevejen alene. De fleste er så langt væk, at det er umuligt at besøge dem.

Bambi vurderer, at der må være ét sort hul inden for 20-25 lysårs afstand fra Jorden. “Det er et groft skøn, men rimeligt baseret på hvad vi ved,” siger han. Men at finde det er en helt anden sag.

Sorte huller udsender ikke lys og er derfor stort set usynlige. Astronomer bruger en teknik kaldet microlensing til at forsøge at opdage dem. Indtil nu har man dog kun fundet én på 5000 lysårs afstand, men måske kan vi udvikle bedre metoder i fremtiden.

Lasere skyder rejsen i gang

Cosimo Bambi har også tanker om, hvordan man skal sende en sonde til et sort hul. I dag er Voyager 1 den længst rejsende rumsonde, og selv den tager 75.000 år for at nå til vores nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri.

Bambi mener, at vi skal bruge en helt anden teknologi end de traditionelle raketter. Han skitserer en mikrochip med et ultratyndt sejl, der kun vejer et par gram. Lysstraale fra et batteri af lasere på Jorden skal accelerere denne mikrochip til en tredjedel af lysets hastighed, hvilket kunne bringe rejsetiden ned til 60-75 år.

Men det er ikke så nemt at fremstille et lyssejl, der både er stærkt, ekstremt reflekterende og ultra-let. Bambi håber dog, at fremtidens teknologi kan løse disse problemer i løbet af de næste årtier.

Tiden går i stå ved det sorte hul

Den generelle relativitetsteori hævder, at tyngdekraft er krumninger i rum-tid. Når sonden nærmer sig et sort hul, vil en anden sone blive tilbage på sikker afstand og modtage signaler fra den, der dykker ind. Bliver der sket afvigelser fra de forudsigelser, kan det betyde, at vi står over for en helt ny fysik.

Bambi forestiller sig, at den sonde, der går ind i det sorte hul, vil sende signaler tilbage til den anden, men ifølge relativitetsteorien når signalerne aldrig frem, da tiden udvides af tyngdekraften. Om sonden B vil opdage noget usædvanligt, når den passerer den usynlige grænse, får tiden at vise.

Med allierede fysikere og fremtidens teknologi er Cosimo Bambi fast besluttet på at tage skridtet til det ukendte – hvilket i sig selv kunne føre til en revolution i vores forståelse af universet.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 208 gange