Liv i universet før vores solsystem..

Er vi alene?

Fra skyerne omkring Venus og ørkenerne på Mars til Jupiters og Saturns måner har vi ledt efter selskab i vores solsystem.

Efter mere end 60 års eftersøgning har vi endnu ikke opfanget nogen signaler fra andre civilisationer.

Heller ikke uden for Solsystemet har vi fundet sikre tegn på, at der eksisterer liv.

Alligevel er det usandsynligt, at vi mennesker er ’de førstefødte’ – det første tegn på intelligent liv i universets historie.

Da Solen og Solsystemet først blev dannet mere end 8 milliarder år efter Big Bang, havde der nemlig – teoretisk set – allerede i flere milliarder år været mulighed for liv i universet.

I disse år er diskussionen om det første liv i universet blusset op igen.

Observationer og beregninger viser, at livet kunne være begyndt meget tidligere end hidtil antaget, bare 300 millioner år efter Big Bang.

Det er så tidligt, at galaksedannelsen kun lige var begyndt.

I artiklen her ser vi nærmere på muligheden for dette.

Fra Big Bang til liv

Går vi helt tilbage til tiden lige efter Big Bang, var liv slet ikke muligt.

Ved Big Bang blev der kun skabt brint og helium, mens levende organismer, som vi kender dem, er baseret på meget andet end brint.

De vigtigste er kulstof, ilt, kvælstof, fosfor og svovl.

Disse grundstoffer skulle først dannes sammen med alle de andre grundstoffer, og det kan først ske, når der er dannet stjerner.

Da universet blev dannet for 13,7 milliarder år siden i Big Bang, var der hverken stjerner eller planeter. Der var kun en tæt og meget varm gas af brint og helium.

Denne gas blev senere til stjerner og galakser, og resultaterne fra James Webb teleskopet tyder på, at de første stjerner blev dannet kun 100 millioner år efter Big Bang.

Det er meget tidligere end hidtil antaget.

Population 3-stjerner

Disse tidlige stjerner har været opbygget af næsten ren brint og helium, da der ikke var andre grundstoffer på det tidspunkt.

Astronomer kalder også denne type stjerner for ‘population 3-stjerner’ og andre grundstoffer end brint og helium for tunge grundstoffer.

Dannelsen af tunge grundstoffer kræver store stjerner.

Man mener, at netop disse første population 3-stjerner af brint og helium har været meget store, langt større end Solen.

De har kun levet kort tid, inden de er eksploderet som supernovaer, og det har været afgørende for muligheden for liv.

Ved en supernovaeksplosion spredes tunge grundstoffer ud i universet, hvor de så kan indgå i dannelsen af nye stjerner og planeter.

Men det tager tid, før der er dannet tilstrækkeligt med tunge grundstoffer til at danne planeter som Jorden, der jo består af metal og klipper.

Liv kan være opstået 300 millioner og 1 milliard år efter Big Bang

De første population 3-stjerner levede sandsynligvis for kort tid til, at planeter kunne nå at dannes.

Men de har dannet de nødvendige tunge grundstoffer til det næste skridt, nemlig dannelsen af klippeplaneter som Jorden.

Så selv om de første stjerner er dannet bare 100 millioner år efter Big Bang, skal vi længere frem, før mindre stjerner med det nødvendige indhold af tunge grundstoffer blev skabt.

Det er svært at sige præcist, hvornår liv blev muligt.

Men de skøn, som astronomer på området arbejder med, er et sted mellem 300 millioner og 1 milliard år.

Uanset om muligheden for liv opstod efter 300 millioner eller 1 milliard år, har der været tid nok til, at den første civilisation kunne være opstået i et meget ungt univers, længe før Solen og Jorden blev dannet.

Det tidlige univers var livsfarligt

Det helt unge univers har været noget mere klemt, end det univers vi kender i dag, for universet udvider sig som bekendt hele tiden.

Galakserne var mindre og meget tættere på hinanden end i dag.

Sejler man mod en af de første planeter, ville stjernehimlen have været imponerende, men ganske farlig.

Det interessante er, at selv om det kunne være sket, så kunne denne ‘førstefødte’ civilisation med stor sandsynlighed være forsvundet hurtigt igen.

For universet var dengang et farligt sted for liv.

Spørgsmålet er så, hvorfor vi ikke har set noget tegn på disse meget tidlige civilisationer?

Der er den mulighed, at udviklingen går i en retning, så vi simpelthen ikke kan spore avancerede civilisationer.

For det første, kan det godt være at de findes, men har andet at tage sig til end at sende radiosignaler og rumskibe til primitive planeter.

Men selv om planeter, der helt ligner Jorden, er sjældne, så er Mælkevejen meget stor med mange milliarder af planeter, så nogle skal der nok være.

Selv om planeter, der ligner Jorden, ikke er almindelige, er der stor mulighed for, at livet nok kan udvikle sig på andre planeter med helt andre forhold.

Så alene den kendsgerning, at Jorden først opstod godt 8 milliarder år efter Big Bang, er nok til at afsløre en mængde mysterier, som vi i dag endnu ikke har en løsning på.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 44 gange