Hugormen: Fakta og myter..

Hvis du mener påstanden er korrekt, tryk på den grønne knap. Mener du, den er forkert, tryk på den røde.

Nummer 1: Hvert tredje hugormebid er ikke giftigt

Påstanden er korrekt, ifølge den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet.

Hugormen (Vipera berus) er ikke meget for at bruge sin gift, fordi det tager tid at fylde lageret op igen. Derfor bider den ofte uden at sprøjte gift ind. Det kaldes et tørbid, og de er helt ufarlige.

Hugormeforsker Dag Dolmen ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, er dog ikke sikker på, om det præcis er 30 procent tørre bid.

»Det er derimod sikkert, at en del hugormebid ikke er giftige,« siger han.

Det skal en del til at blive bidt af en hugorm. Den angriber ikke mennesker, men hvis den bliver trængt op i et hjørne, samlet op eller trådt på, vil den forsvare sig ved at bide.

Derimod bruger den giften til at dræbe mus, som er dens yndlingsføde. Hvis der er få mus et år, spiser den også gerne frøer, firben og fugleunger.

Nummer 2: Ungerne er mere giftige end voksne hugorme

Nej, ungerne har langt mindre gift end de voksne.

»Man læser mange steder, at ungerne ikke kan kontrollere, hvor meget gift de bruger, når de bider, og at de derfor kan sprøjte for meget ud, men jeg ved ikke, om det passer,« siger Dag Dolmen.

Til gengæld er ungerne hurtigere i deres bevægelser. Hvis du tager en unge i halen, kan den vende sig og bide i hånden.

Det gør en voksen hugorm sjældent. Men vær alligevel forsigtig, den kan nemlig godt finde på det, siger Dag Dolmen.

Nummer 3: Hvis du bliver bidt, skal du suge giften ud

Du har nok set det på film: Person A bliver bidt af en giftig slange. Person B suger giften ud og spytter den ud. Og vupti er person A reddet.

Men det er ikke en god idé. Hjælperen får jo gift i munden.

Desuden spreder giften sig hurtigt i blodet, så det hjælper ikke at suge det ud, der er tilbage omkring bidet. Du skal heller ikke klemme, skære eller skære i huden omkring bidet.

I juli sidste år var Stine Charlotte Lunaas på vej hjem fra en badetur i Oslo.

»Jeg gik på en lille sti. Da jeg bøjede mig ned for at snøre mine sko mærkede jeg pludselig noget, der bed mig i låret.«

Når hugormen bider, sker det lynhurtigt, på en brøkdel af et sekund.

Hun fik det ikke dårligt, og eftersom hendes kæreste er læge, tog hun ikke på skadestuen.

Rådet fra Folkehelseinstituttet er: Hold dig i ro og kontakt læge. Symptomer er smerte, rødme og hævelse omkring bidet. Nogle reagerer kraftigere med opkastning, mavesmerter, hjertebanken, chok eller besvimelse.

Nummer 4: Hugormen bor nogenlunde det samme sted hele livet

Om vinteren går hugormene i dvale under stenen eller i hulrum i jorden. Når de vågner, flytter de sig ikke langt, ofte kun et par hundrede meter fra vinterstedet.

»Da vi radiomærkede hugorme, så vi, at de holdt sig det samme sted. Den, der bevægede sig længst, nåede én kilometer væk,« fortæller Dag Dolmen.

Hugormen har typisk faste steder til både vinterdvale og sommerophold med sol og skygge.

Hannerne vågner nogle uger før hunnerne og skal op i solen for at modne sædcellerne.

Nummer 5: Hugormene sover sammen i store klynger om vinteren

Ja, hugorme kan overvintre sammen, op til omkring 100 i samme hul.

I sensommeren finder de deres faste overvintringssted, som ligger mindst én meter under jorden i hulrum og sprækker.

De kan godt ligge alene, men det er almindeligt, at de ligger sammen i dvale.

Nummer 6: Hugormene danser om foråret

Dette er egentlig et trickspørgsmål, for det ligner en dans og kaldes ‘ormedans’, men det er faktisk en kamp.

Hannerne kæmper om hunnen. De rejser sig og snor sig om hinanden for at få modstanderen i jorden.

Den, der står tilbage, får lov at parre sig.

Nummer 7: Hugormen føder levende unger

Hugorme parrer sig i april–maj. Senere klækkes æggene inde i hunnens krop.

Alt efter fødegrundlag og hunnens størrelse føder hun mellem 1 og 20 unger.

Ungerne bliver hos moderen i et døgn eller to, og derefter klarer de sig selv.

Nummer 8: Hugorme opholder sig mest i solskin

»Det passer måske en smule, især tidligt på foråret, om morgenen eller efter regn,« siger Dag Dolmen.

»Senere på sommeren, når det bliver varmt, søger hugormen i skjul fra solen.«

Den gemmer sig i musegange, under trærødder, i lyng eller i tætte brombærkrat.

»Vær opmærksom og brug støvler, når du plukker bær i skoven,« råder Dolmen.

Nummer 9: Hugormen findes i mange farver

Nogle hugorme er brune, andre grå eller sorte. De kan også være næsten blå, gule, orange eller grønne.

»Når vi tjekker hugorme, er cirka en tredjedel sorte eller meget mørke,« fortæller Dolmen.

Nummer 10: Hugormen kan klatre

Det er korrekt.

Det passer dog ikke, at hunnerne føder deres unger oppe i træerne, men hugormene kan godt klatre i dem.

De kan også klatre på vægge, der ikke er helt glatte, for eksempel når de er på jagt efter fuglereder eller et godt sted at sole sig.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1656 gange