Tankerne svirrer, selv når vi er trætte..

Klokken er 02.13. Du er fuldstændig udmattet. Øjnene svier, kroppen føles tung, og vækkeuret truer allerede ude i horisonten. Alligevel nægter hjernen at slippe taget. Tankerne kommer i bølger. Fik du sendt den mail? Har du glemt noget vigtigt? Og hvorfor virker det pludselig som et godt tidspunkt at gennemgå en samtale fra 2017 igen, helt ned til mindste detalje?

Mange kender den frustrerende tilstand af at være træt, men stadig på overarbejde. Det er paradoksalt, at man fysisk er udmattet, men mentalt ude af stand til at koble fra. Man skulle tro, at træthed automatisk førte til søvn. Men hjernen falder ikke nødvendigvis i søvn, bare fordi kroppen er slidt op. Tværtimod går stress, udmattelse og søvnløshed ofte hånd i hånd, og en del af forklaringen skal findes i vores biologi og evolutionære fortid.

Førsteprioritet var ikke hvile, men overlevelse

Menneskets stressrespons udviklede sig til at håndtere akutte fysiske trusler. Gennem størstedelen af menneskets historie har truslerne som regel været akutte og kortvarige: et rovdyr på lur, naturens luner eller en konflikt med en rivaliserende stamme. I sådanne situationer var hjernens førsteprioritet ikke hvile, men overlevelse.

Når hjernen registrerer en trussel, aktiveres et område kaldet amygdala, som fungerer som kroppens alarmknap, og som sætter gang i kroppens klassiske kamp-eller-flugt-respons. Stresshormoner som adrenalin og kortisol bliver udskilt. Pulsen stiger, vejrtrækningen bliver hurtigere, og opmærksomheden skærpes. Kroppen flytter energi væk fra langsigtede vedligeholdelsesopgaver og over mod øjeblikkelig handling. Det er en særdeles effektiv mekanisme, hvis du forsøger at undslippe en sabeltiger, men langt mindre nyttig, når ‘truslen’ består af en overfyldt indbakke.

Psykologisk stærk, men biologisk set mærkelig

Nutidens stressfaktorer er psykologisk stærke, men biologisk set ret mærkelige. I modsætning til rovdyr forsvinder de sjældent hurtigt. Der tikker hele tiden nye mails ind. Arbejdet følger med hjem via smartphones og bærbare computere. Sociale medier udsætter os for konstant social sammenligning og en vedvarende følelse af årvågenhed.

Konsekvensen er, at de dele af hjernen, der holder os vågne og opmærksomme, kan forblive delvist aktiverede i lange perioder. For at falde i søvn skal hjernen aktivt skrue ned for beredskabet.

Den moderne verden gør problemet værre

Ved langvarig stress kan hjernen imidlertid sætte sig fast i en tilstand af det, forskere kalder hyperarousal eller overaktivering. Kroppen kan være udmattet, men hjernen fortsætter med at scanne omgivelserne, forudse problemer og gennemspille tænkte scenarier.

Én af grundene til, at denne tilstand føles så ubehagelig, er, at fysisk udmattelse og mental aktivering styres af overlappende, men delvist adskilte systemer. Musklerne kan være desperate efter hvile, mens hjernen fortsat producerer stressdrevet årvågenhed. Resultatet er det mærkelige misforhold, mange kender alt for godt: en træt krop og et hoved fyldt med tanker, der løber løbsk.

Evne til at forestille os fremtiden og genbesøge fortiden

Kunstigt lys forstyrrer produktionen af melatonin, det hormon, der hjælper kroppen med at regulere døgnrytmen og forberede sig på søvn. Smartphones byder på en uendelig strøm af kognitiv stimulering netop på det tidspunkt, hvor hjernen burde geare ned. Mennesket besidder en bemærkelsesværdig evne til mentalt at forestille sig fremtiden og genbesøge fortiden. Denne evne hjælper os med at planlægge, lære og undgå farer. Men det betyder også, at hjernen kan fortsætte med at udløse stressreaktioner længe efter, at enhver umiddelbar trussel er forsvundet.

Lidt for god til at være på vagt

Søvnmangel øger nemlig aktiviteten i amygdala, samtidig med at den dæmper den regulerende effekt fra den præfrontale cortex, den del af hjernen, der er ansvarlig for rationel kontrol og perspektiv. En træt hjerne bliver derfor mere følelsesmæssigt reaktiv, hvilket kan få bekymringer til at fylde endnu mere i nattetimerne. Det er med til at forklare, hvorfor rådet om ‘bare at slappe af’ sjældent hjælper mennesker med søvnløshed.

Søvnforskere fremhæver ofte, at hvile og følelsen af tryghed er tæt forbundne i hjernen. Faste rutiner, mindre stimulering om aftenen, motion, eksponering for dagslys og begrænsning af skærmbrug sent på dagen kan alle være med til at styrke signalerne om, at natten er til restitution frem for beredskab.

Måske er den vigtigste pointe, at følelsen af at være ‘træt, men overspændt’ ikke nødvendigvis vidner om et utilstrækkeligt behov for hvile. Ofte fortæller den i stedet historien om en hjerne, der er blevet lidt for god til at være på vagt i en verden, der sjældent holder pause.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 64 gange