Europa er trådt ind i en ny virkelighed, hvor ekstreme hedebølger nu er en del af hverdagen.

Varmerekorder falder på stribe. For eksempel i Tyskland, Frankrig, Ungarn og Spanien er temperaturerne steget over 40 grader, hvilket har medført, at mange har mistet livet. Det er en alvorlig situation, der kalder på handling.

I Skandinavien er sådanne temperaturer mindre almindelige. Alligevel blev der i slutningen af juni målt 37 grader i Beldringe, nord for Aarhus, hvilket var den varmeste dag i Danmark siden 1874. Den tidligere rekord blev overgået med mere end en halv grad.

Tilpasning er ikke nok

Når hedebølgerne rammer, handler snakken ofte om klimatilpasning. Det inkluderer offentlige områder med køling og varslinger for at beskytte befolkningen mod følgevirkningerne af klimaforandringer. Men spørgsmålet er: Gør vi nok for at reducere drivhusgasudledningerne, der gør de varme somre mere sandsynlige?

Kan vi give klimaforandringer skylden?

Danmarks Meteorologiske Institut understreger, at man ikke kan forklare hver temperaturrekord med klimaforandringer alene. Men den globale opvarmning øger chancerne for sådanne højder. Forskning viser, at fossile brændsler har medført, at hedebølger i Europa er blevet hyppigere og mere intense.

Som forsker i klimalovgivning ser jeg den seneste hedebølge som et yderligere tegn på, at klimaforskning og lovgivning går i hver sin retning. Klimamodellerne, der simulerer jordens klima, er ofte ikke forbundet med de politiske beslutninger.

Klimamodeller i lovgivningen

Klimamodellerne kan hjælpe med at vise, hvor meget mere sandsynlig en dag med 37 grader er blevet i et varmere klima. Men når videnskaben kan knytte en konkret hedebølge til menneskeskabte CO2-udledninger, får vi stærkt bevismateriale.

Hvis retssystemerne begynder at anvende disse hedebølger som dokumentation i klimamålene, kan vi måske se færre ekstreme hedebølger i fremtiden.

Det er værd at bemærke, at der allerede findes juridiske rammer. EU’s klimalov fastsætter forpligtende mål om reduktion af udledninger med 55 procent inden 2030, og den danske klimalov forpligter Danmark til at reducere udledningen med 70 procent inden det samme år.

Videnskab og jura skal samarbejde

I 2019 så vi, hvad der er muligt, når videnskab og jura arbejder sammen. Hollandske domstole pålagde regeringen at tage handling om klimamål baseret på videnskabelig dokumentation. Dette eksempel viser tydeligt nødvendigheden af at koble klimavidenskab med juridisk håndhævelse.

Det, vi har brug for, er en konstant strøm af solid dokumentation, som domstole og lovgivere kan støtte sig op ad. Det er afgørende, at klimaforskere og jurister arbejder tættere sammen for at tackle klimaforandringerne effektivt, inden det er for sent.

Den nye varmerekord på 37 grader vil næppe være den sidste, så spørgsmålet er, om vores retssystem vil behandle hver ny rekord som et isoleret tilfælde eller som bevis i en sag, der bliver stærkere for hver somer der går.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1756 gange