Den britiske økonom Colin Clark sagde engang, at det var vigtigt at forstå ulighed, og den tanke har haft stor betydning for, hvordan vi ser på emnet i dag. Men hvordan skal man egentlig forstå ulighed, når økonomer taler om det?

Når organisationer som World Inequality Lab og Oxfam udgiver rapporter, der fortæller os, at uligheden mellem rige og fattige er steget, hvad bygger de så deres analyser på? Jeg forsker i global ulighed og vil her tage dig med bag kulisserne i de omtalte ulighedsrapporter og den tænkning, de bygger på.

Ulighed kan forstås på mange måder. I tidligere artikler har jeg forklaret, hvordan forskere skelner mellem national, international og global ulighed. Denne gang skal vi tage en tidsrejse tilbage til nogle af de tænkere, der har forsøgt at forstå, hvorfor nogle nationer og regioner er rige, mens andre er fattige. Og vi starter i 1700-tallets Frankrig!

Opdagelsesrejser og kolonisering åbnede Europas øjne for ulighed

I den franske Oplysningstid konkluderede filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, at rigdommen i nogle europæiske lande var langt højere end i andre dele af verden. Dette blev delvist baseret på beretninger fra europæisk opdagelse og kolonisering.

Samme periode i Skotland bragte den politiske økonom Adam Smith, som var optaget af at forstå “nationernes velstand”. I 1800-tallet fortsatte kampene om at forstå forskelle i national velstand med forskellige økonomiske teorier, fra liberale til marxistiske til protektionistiske.

Hen imod midten af 1900-tallet skete der dog noget afgørende. Økonomerne begyndte at kvantificere ‘international ulighed’ ved at sammenligne gennemsnitsindkomster på tværs af lande.

Begrebet international ulighed bliver født

Her trådte en britisk økonom ved navn Colin Clark i forgrunden. I sin bog “The Conditions of Economic Progress” indsamlede han data om nationale indkomster med støtte fra den kendte økonom John Maynard Keynes. Clarks arbejde markerede en ny måde at repræsentere international ulighed på.

Clark observerede, at gennemsnitsindkomsten i USA var over seks gange så høj som for mere end halvdelen af jordens befolkning. Han beskrev verden som et “jammerligt fattigt sted”, hvilket førte til et behov for velgørende handling. Hans forskning blev centralt i efterkrigstiden, hvor ideen om udvikling fik stor betydning for bekæmpelse af global fattigdom.

Med tiden tilføjede FN flere udviklingsindikatorer, så man kunne sammenligne adgang til sundhedspleje, kalorieindtag, uddannelsesniveau og mere mellem forskellige lande.

Global ulighed har gamle rødder. Diskussionen om materiel ulighed går langt tilbage i tiden, og tænkere som Platon og Aristoteles reflekterede allerede over emnet i den græske bystat.

Moderne idéer voksede ud af Italien

Debatten om materiel ulighed tog fart i 1800-tallet, hvor økonomer som Vilfredo Pareto og Corrado Gini i Italien bidrog til udviklingen af teorier om indkomstfordeling. Paretos ‘jernlov’ beskrev, hvordan samfundet konstant er opdelt i en elite og ikke-elite, og hans observationer bragte fokus på, hvordan 20 procent af befolkningen ejer 80 procent af rigdommen.

I dag er der øget fokus på den globale ulighed. Fra 1970’erne er der sket en stigning i brugen af ordet ‘global’, og økonomer som Branko Milanović og Thomas Piketty beskriver i stigende grad ulighed i et globalt perspektiv.

Siden 1983 er arbejdet med global økonomisk ulighed blevet mere raffineret. Adgang til data er forbedret, og spørgsmålet om global ulighed er blevet videnskabeligt, politisk og socialt relevant.

Derfor bliver arbejdet med global økonomisk ulighed i dag en vigtig del af den internationale debat om økonomiske, sociale og etiske forhold.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1612 gange