Sænk fartgrænsen i byerne..

Skal biler fremover tøffe gennem byen med 30 kilometer i timen i hele København? Det er spørgsmålet, som ligger på bordet efter et forslag fra Enhedslisten om at sænke hastighedsgrænsen fra 50 til 30 kilometer i timen, for blandt andet at gøre byen tryggere for cyklister.

Men idéen møder modstand fra mange partier, som betegner forslaget som “totalt vanvittigt”. Venstre og Konservative er to af de kritikere, der har givet udtryk for deres skepsis.

Hvad siger forskningen så? Kan lavere hastigheder rent faktisk føre til færre ulykker og mere tryghed for byboere?

“Ja,” siger Harry Lahrmann, professor emeritus og trafikforsker med mere end 25 års erfaring fra Aalborg Universitet. Han henviser blandt andet til en rapport fra Tænketanken for Trafiksikkerhed, der endevender spørgsmålet omkring hastighedsgrænser i store europæiske byer.

Rapporten dokumenterer, at lavere hastighedsgrænser reducerer både antallet og alvoren af trafikulykker. For eksempel har forsøg i London, Bruxelles og Grenoble vist fald på mellem 24 og 63 procent i dødsfald blandt fodgængere.

“Der er ingen tvivl om, at lavere hastighedsgrænser er godt for trafiksikkerheden. Det vil skabe et lavere tempo, som især gavner fodgængere og cyklister,” forklarer Lahrmann.

Bliver rejsetiden længere?

Kritikerne af forslaget peger dog på, at en sænkning af hastighederne vil medføre længere rejsetid for bilisterne. Men ifølge Lahrmann er der ikke belæg for dette.

“Trafikken bliver ikke nævneværdigt langsommere af at sænke hastighedsgrænsen fra 50 til 30 kilometer i timen,” siger han.

Han henviser blandt andet til en norsk rapport fra Transport Økonomisk Institutt, som viser, at sænkningen ikke påvirker rejsetiderne væsentligt. Tilsvarende konklusioner fremgår også af et australsk studie fra Melbourne.

Derudover har Lahrmann vejledt i et speciale, der undersøger rejsetider for 100.000 biler i Aalborg med forskellige fartgrænser. Her blev det fundet, at rejsetiden kun stiger marginalt, mellem 6 og 7 procent, hvilket Lahrmann mener er en ubetydelig ændring.

Bør vi tænke anderledes om vejkryds?

Udover hastighedsgrænser kan der findes andre metoder til at gøre trafikken mere sikker. Det påpeger trafikforsker Jeppe Rich fra Danmarks Tekniske Universitet, som foreslår at gentænke vejkrydsene, hvor mange ulykker sker.

Lahrmann er enig i, at ulykker ofte opstår ved vejkryds, men mener ikke, at fokus på sikrere kryds udelukker lavere hastighedsgrænser. “Det er vanskeligt at designe vejkryds fuldstændigt sikre. Lavere fart er dog en vigtig faktor for trygheden,” siger han.

Muligvis mere CO2

Er der overhovedet fordele og ulemper ved at sænke hastigheden i København? Ifølge rapporten fra Tænketanken for Trafiksikkerhed kan der spottes en lille stigning i mængden af drivhusgasser, da langsommere biler udleder lidt mere CO2. Men det skulle være en minoritet, og med de flere nye elbiler kan det slet ikke mærkes om ti år, ifølge Lahrmann.

Det er dog vigtigt at bemærke, at lavere hastighedsgrænser ofte resulterer i mindre trafikstøj og luftforurening, da bilister i mindre grad accelererer kraftigt. For Lahrmann er spørgsmålet om lavere hastigheder i København et klart “no-brainer”.

“De store indfaldsveje skal fortsætte med at være 50 kilometer i timen, men på de mindre veje vil det klart være en fordel at sænke hastigheden,” afslutter han.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 3108 gange