Tidlig menneskeart i vores gener..

I det meste af det 20. århundrede troede vi, at menneskets oprindelse kunne forklares som et træ med grene, hvor hver menneskeart var en særskilt gren. Homo sapiens blev anset for at være en af disse grene, som kom fra Afrika og fortrængte de andre menneskearter.

Men i løbet af de seneste 30 år er denne opfattelse blevet udfordret. Mange tidlige slægtninge som neandertalere og Homo erectus blev tidligere set som blindgyder, der ikke efterlod sig efterkommere. Men nu viser ny forskning, at vores forståelse er alt for forsimplet.

Et nyeste studie publiceret i tidsskriftet Nature har lykkedes at trække biologisk information fra Homo erectus-fossiler, der er alt for gamle til at indeholde brugbart DNA.

Udvekslede gener med denisovanere

Forskere har i stedet analyseret proteiner fra emaljen på tænder, som er blevet fundet flere steder i Kina, herunder Peking-mennesket, som er næsten 400.000 år gammelt. Homo erectus er den første menneskeart, vi ved forlod Afrika og nåede Eurasien for næsten to millioner år siden.

Det nye studie viser, at Homo erectus udvekslede gener med denisovanere i Østasien for omkring 400.000 år siden. Studiet antyder, at denne genetiske arv stadig findes hos nogle mennesker i Filippinerne, Papua Ny Guinea og andre dele af Sydøstasien.

Det hårdeste væv i kroppen

Tandemalje, som er det hårdeste væv i menneskekroppen, bevarer proteiner i lang tid, selv efter DNA’et er nedbrudt. Forskere fandt en hidtil ukendt aminosyrevariant i de analyserede proteiner, hvilket gør disse fund unikke sammenlignet med nært beslægtede arter.

Resultaterne peger på, at Homo erectus-grupper i Østasien kan have indgået parring med denisovanerne og derefter påvirket de nulevende befolkninger i regionen, hvilket kaldes introgression.

Et mønster, der går igen

Betydningen af studiet er større end blot én variant. Det understreger, at parring mellem forskellige menneskearter var normen, ikke undtagelsen. De fleste menneskearter, vi kan analysere, viser tegn på genetisk blanding. For eksempel bærer moderne mennesker uden for Afrika omkring 2 procent neandertaler-DNA.

Denne kompleksitet i menneskets evolution viser, at vores arvemasse er en mosaik, der inkluderer bidrag fra forskellige fortidsmennesker, der hver især blev tilpasset deres miljø. Nogle genetiske varianter der stammer fra denisovanerne ser ud til at påvirke immunforsvaret hos nuværende befolkninger.

Spøgelsespopulationer

Studiet åbner også op for erkendelsen af mange befolkninger, som vi endnu ikke har kunnet studere. Homo erectus levede i Indonesien indtil for omkring 100.000 år siden, men har ikke efterladt sig DNA, så spørgsmålet er, om de også blev opslugt af efterfølgende menneskepopulationer.

Den metode, som forskerne bruger til at udtrække proteiner fra så gamle prøver, kan potentielt også anvendes på andre menneskegrupper som Homo floresiensis eller Homo luzonensis, og måske finde spor af deres bidrag til de nutidige mennesker.

Dette nye studie bekræfter endnu engang, at fortidens menneskearter ikke blot efterlod sig tomrum, men også væsentlige spor i vores gener.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1700 gange