Blinde udvikler ikke skizofreni..

I 1950 opdagede forskerne Hector Chevigny og Sydell Braverman noget, der var svært at forklare. Under deres undersøgelser af blinde menneskers mentale helbred, bemærkede de, at skizofreni, en alvorlig psykisk lidelse, tilsyneladende ikke fandtes blandt dem, der var født blinde.

Denne overraskende observation blev i mange år overset, da viden om skizofreni var begrænset, og der manglede data. Men i starten af 2000’erne gjorde nationale sundhedsdatabaser det muligt for forskere at studere hele befolkninger fra fødsel til voksenalder. Mønstret holdt stadig:

En populationsundersøgelse fra 2018 gav det mest solide bevis, da den fulgte næsten en halv million børn født i Western Australia mellem 1980 og 2001. Af disse udviklede 1.870 skizofreni, men ikke én af de 66 børn med kortikal blindhed gjorde det.

Forklaringen ligger ikke i blindheden

Selvom gruppen af blinde børn er lille, bekræfter mere end 70 års forskning den samme konklusion: Der er aldrig rapporteret et eneste tilfælde af skizofreni hos personer med medfødt blindhed.

Det ser ud til, at beskyttelsen mod skizofreni er specifik for kortikal blindhed, som skyldes skade på synsbarken i hjernen. Mennesker, der mister synet senere i livet, er stadig i risiko for at udvikle skizofreni.

Hjernen former vores opfattelse

Det kan virke mærkeligt, men skizofreni forbindes oftest med at høre stemmer og usædvanlige overbevisninger – ikke med synet. Forklaringen ligger i, hvordan hjernen bruger synet til at skabe mening i verden. Moderne neurovidenskab forklarer skizofreni som en forstyrrelse af hjernens forudsigelsesmekanismer.

Teorien går ud på, at hjernen konstant forudsiger, hvad vi vil opleve. I tilfælde af skizofreni ser denne proces ud til at gå galt, hvor svage eller tilfældige signaler tillægges betydning, og grænsen mellem fantasi og virkelighed udviskes.

Et spørgsmål om forudsigelse

Synsbarken spiller en afgørende rolle i hjernens systemer for opfattelse og forståelse. Uden input fra synet vil hjernen udvikle sig anderledes, hvilket kan give en form for beskyttelse mod skizofreni.

Tidspunktet for synstab spiller en vigtig rolle. Hvis man mister synet senere i livet, har hjernen allerede været formet af visuelle erfaringer i mange år, og det samme beskyttelse ses ikke her.

Det er vigtigt at understrege, at blindhed ikke er en praktisk beskyttelse mod skizofreni, men det åbner nye døre for at forstå lidelsen og potentielt finde nye behandlingsmetoder.

Forskningen peger på, at fremtidige behandlinger måske vil fokusere mindre på kemisk behandling af hjernen og mere på, hvordan hjernen vurderer og fortolker information.

Forskere undersøger nu lægemidler, der påvirker glutamat, et signalstof i hjernen, der er involveret i læring og kommunikation mellem nerveceller. Dette system er særligt aktivt i synsbarken.

Vejen frem

Det handler ikke om at behandle blindheden i sig selv, men om hvad forståelsen af medfødt blindhed kan lære os om, hvordan en stabil hjerne fungerer. Der er stadig meget, vi ikke forstår, men forskerne arbejder på at finde metoder til at reducere risikoen for skizofreni og måske forhindre de mest alvorlige former for sygdommen.

Hector Chevignys og Sydell Bravermans opdagelse fortsætter med at influere forskningen omkring en af de mest komplekse sygdomme, vi kender.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 148 gange