Sprog og hjernen: Hvad lærer vi..?

Opfundne eller konstruerede sprog hører ofte hjemme i fantasy- og science fiction-universer, og som barn har du måske endda selv opfundet et. Tag for eksempel ‘Pig Latin’, et legende engelsk sprogspil, hvor ord ændres ved at flytte den første konsonant eller konsonantklynge til slutningen af ordet, efterfulgt af ‘ay’. Så ‘Pig Latin’ bliver til ‘ig-Pay atin-Lay’.

Ord, der begynder med en vokal, får i stedet ‘way’ til sidst. ‘I love you’ bliver dermed til: ‘Iway ovelay ouyay’. Med lidt øvelse kan man føre hele samtaler på Pig Latin.

Men at skabe nye måder at kommunikere på rækker langt ud over børns hemmelige sprog. Gennem historien har mennesker opfundet eller tilpasset sprog af nødvendighed, kreativitet eller videnskabelig interesse. Selve processen med at skabe et sprog kan give os indblik i, hvordan hjernen fungerer.

Lige fra børns hemmelige kodesprog til ‘miniaturesprog’, som forskere konstruerer i laboratoriet, fortæller de nye kommunikationsformer noget om vores evne til at lære og tage nye regler til os.

‘Pidgin-sprog’ er født af nødvendighed

Mange nye sprog opstår, hvor forskellige kulturer mødes. Når to grupper med forskellige sprog har brug for at tale sammen for at handle eller bare leve side om side, kan der opstå en forenklet sprogform, et ‘pidgin-sprog’. Ordet ‘pidgin’ menes at stamme fra en kinesisk udtale af det engelske ord ‘business’.

Disse kontaktsprog henter typisk en stor del af deres ordforråd fra det sprog, der dominerer den sociale og økonomiske kontakt. Grammatikken bliver ofte forenklet, så kommunikationen bliver lettere. Derfor deler mange pidgin-sprog visse grammatiske træk.

Planlagte sprog

Ikke alle kunstige sprog opstår spontant. Nogle bliver konstrueret med omhu, som når man planlægger et ingeniørprojekt. Strukturen er afgørende, for et nyt sprog kræver mere end nye ord. Der skal også være regler for, hvordan ordene kan sættes sammen.

Et kendt eksempel er de elversprog, som J.R.R. Tolkien skabte til Ringenes Herre. Tolkien, som var uddannet filolog, udviklede grammatik, historie og lydsystem til sine sprog. Han ønskede, at sprogene skulle være lige så sammenhængende som naturligt opståede sprog.

Tolkiens elversprog (quenya og sindarin)

Tolkien udviklede flere kunstsprog, de vigtigste er quenya og sindarin. Quenya var inspireret af finsk, mens sindarins lyde blandt andet var inspireret af walisisk. Tolkien gav sprogene deres egne ordforråd og grammatikker.

Et eksempel på quenya: Elen síla lúmenn’ omentielvo – omtrent ‘En stjerne skinner over den time, hvor vi mødes’.

Et andet kunstsprog, som L.L. Zamenhof skabte i 1887, er esperanto, hvis mål var at lette international kommunikation.

Konstruerede sprog kan tjene vidt forskellige formål

Klingonsk er et eksempel på et sprog, som blev skabt til Star Trek og designet til at lyde fremmedartet. Det viser, at konstruerede sprog kan have meget forskellige formål, fra at muliggøre kommunikation til at gøre et opdigtet univers mere troværdigt.

Hvad sker der i hjernen, når vi taler et konstrueret sprog?

I mange år har forskerne undersøgt, hvordan hjernen reagerer på konstruerede sprog. Et studie fra MIT har vist, at når personer, der taler esperanto, klingonsk eller andre konstruerede sprog, bruger disse sprog, aktiverer hjernen de samme sproglige netværk som ved naturlige sprog.

Hjernen ser ikke ud til at skelne mellem naturligt opståede og konstruerede sprog. For at hjernen skal behandle et system som et egentligt sprog, skal systemet kunne bruges til at udtrykke mening om verden, andre mennesker og vores egne tanker.

Derfor viser studier af opfundne sprog nogle grundlæggende træk ved den menneskelige hjerne: Vi leder hele tiden efter mønstre og tegn på kommunikation. På den måde deler vi en mental grundstruktur i vores evne til at lære og bruge sprog.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 136 gange