Tånegletips før saksens tid..

Tånegle vokser cirka en millimeter om måneden, og det har de altid gjort. Men hvordan håndterede vores forfædre de voksende negle uden moderne negleklippere?

En læser har undret sig over dette og stillet spørgsmålet til Videnskab.dk’s brevkasse:

»Altså, fingerneglene kunne man selvfølgelig bide, men hvad med tåneglene …? Bed man hinandens, var man meget smidig og bed sine egne, sleb man dem med en sten, eller hvad gjorde man?,« spørger Anna.

Det korte svar er, at man ikke ved det med sikkerhed. Men ved at se på redskaber, kropspleje og måden, mennesker tidligere har levet på, kan forskerne dog komme med nogle ret gode bud.

Stenalderens negleklipper var lavet af flint

Hvis man går helt tilbage til stenalderen, fandtes saksen ikke endnu. Den blev først opfundet langt senere i Mellemøsten og Egypten omkring 2000 før vor tidsregning, hvor den blev lavet i bronze. Indtil da måtte folk klare sig med andre værktøjer.

Arkæolog Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker i forhistorisk arkæologi på Nationalmuseet, peger på flint som det mest oplagte materiale. Når flint flækkes, kan det blive ekstremt skarpt og er blevet brugt til mange formål.

»Man kunne tage et stykke skarpt flint og skære neglen af eller lave et snit i neglen, som gør det muligt at fjerne den lettere med fingrene,« forklarer han.

Stenalderfolk gjorde sig i stand

Lasse Vilien Sørensen fremhæver også, at mennesker i stenalderen tilsyneladende gjorde meget for at vedligeholde kroppen:

Man har blandt andet fundet birkebeg, en tjæreagtig masse fra birketræer, som kan have fungeret som tandpleje, samt små, spidse redskaber af træ og ben, som kan have været brugt som tandrensere.

Det tyder på, at kroppen blev vedligeholdt med de midler, man havde, og at de samme redskaber kunne være blevet brugt til flere forskellige formål.

En flækkekniv, som er et skarpt stykke flint, kunne være brugt til at klippe negle og hår samt at barbere sig. Det er dog først senere, i bronzealderen, at man finder rageknive, som tyder på mere regelmæssige barberinger.

Måske behøvede tåneglene slet ikke at blive klippet

Men havde man overhovedet brug for at klippe tånegle tidligere på samme måde som i dag? Det spørgsmål stiller Mads Dengsø Jessen, seniorforsker og ph.d. i forhistorisk arkæologi på Nationalmuseet.

Han bemærker, at man muligvis gik mere med bare tæer end vi gør nu. »Vi pakker vores fødder ind i diverse fodtøj i dag, men de sko, man havde i oldtiden, var blødere og mere simple,« siger han og tilføjer, at det naturligvis kunne have haft den praktiske effekt, at neglene blev slidt naturligt ned.

Selv krigeriske forfædre kunne være forfængelige

Samtidig viser fund fra jernalderen, at mennesker havde redskaber til at pleje kroppen. Der er blandt andet fundet øreskeer, pincetter og kamme. Disse fund tyder på, at både hud og hår blev passet, og ifølge Mads Dengsø Jessen kan man forestille sig, at vores forfædre også havde en vis forfængelighed.

Sakse dukkede også op i Norden før Kristi fødsel og udviklede sig til bøjlesaksen. Mads forklarede, at man måtte klemme midt på saksen, så de to skær krydsede hinanden.

Selvom redskaberne fandtes, er det dog ikke sikkert, at de blev brugt til tånegle. Det kræver en rolig hånd, understreger han.

Så redskaberne blev flere og mere specialiserede, men der findes stadig ikke direkte spor af, hvordan tånegle er blevet klippet. Arkæologiske fund viser dog, at moselig, eksempelvis Tollundmanden, havde velplejede negle, og det samme gælder for nogle egyptiske mumier.

Udseendet har også betydet noget i fortiden

Et fund fra Juellinge på Lolland fra den tidlige romerske jernalder viser, at man har haft fokus på krop og udseende. Her er en kvinde begravet med en lille saks, smykker og en sølvnål til håret. Det tyder på, at fremtoning har haft betydning, selv om vi ikke kender til hendes negle.

At udseendet har spillet en rolle, understøttes af senere skriftlige kilder. I Njals Saga, en islandsk saga skrevet i 1280, omtales en mand som møgskæg, hvilket viser, at personlig pleje havde social betydning.

Og den arabiske rejsende Ibn Fadlan beskriver i år 922, hvordan vikinger vaskede hår og ansigt i samme vandfad. Det indikerer, at den nordiske hygiejne ikke nødvendigvis var på samme niveau som i hans hjemland.

Tak til Anna for spørgsmålet! Hvis du sidder inde med et spørgsmål, kan du skrive til os for at få videnskabens svar.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 208 gange