Keder du dig? Hjernens signaler..

Når jeg drøner ned ad motorvejen ud af København, sker det ofte, at jeg tænder for bilradioen. Det er der en god grund til! Den specifikke motorvejsafkørsel minder mig om en vigtig episode fra min fortid – jeg dumpede nemlig køreprøven netop der. Min motorsagkyndige, som jeg kaldte ”Slagteren”, var ikke nådig, da jeg skiftede vognbane uden at kigge mig for.

Min kørelærer fortalte mig, at jeg skulle arbejde på min opmærksomhed. At køre bil kræver, at man lukker for nogle indtryk og kun fokuserer på det, der virkelig betyder noget. Jeg manglede evnen til at sortere i indtrykkene, så jeg ikke blev overstimuleret og mistede fokus.

Ti år senere, når jeg kører ud af byen, kan jeg mærke, at motorvejen giver mig en slags ro. Men roen kan hurtigt blive til kedsomhed. Jeg tænder radioen for at holde mig beskæftiget.

Som erfaren bilist oplever jeg nu, at det er køreturen, der understimulerer mig i stedet for at overstimulere mig. Kedsomhed er ikke forbeholdt dem, der mangler aktiviteter; den rammer lige så hårdt, når vi ikke kan engageres ned til det, vi laver.

Kognitiv overbelastning og kedsomhed

Min kørelærer ramte hovedet på sømmet, når han talte om kognitiv overbelastning. Det er, når vi får for mange indtryk, og vores hjerne ikke kan følge med. Det gør, at vi har svært ved at skelne mellem det vigtige og det uvigtige. Vi mister overblikket og bliver overvældede. Men kedsomhed fungerer på en anden måde; det er en tilstand, hvor vi mangler indtryk og derfor ikke kan holde vores opmærksomhed fanget.

Som psykologer mener, skal der være en balance mellem det, vi modtager, og hvad vi kan håndtere. Når den balance går tabt, kan kedsomheden melde sin ankomst.

To forskellige tilstande

I et forsøg med amerikanske studerende blev det undersøgt, om kedsomhed kun opstår, når vi ikke har noget at lave. Konklusionen var overraskende: Kedsomhed kan også opstå, når opgaverne er for svære. Deltagerne der fandt opgaven for nem, og dem der fandt den for svær, kedede sig begge lige meget. Dem der lå i midten, hvor opgaven var tilpasset deres evner, kedede sig mindst.

Frustration stiger i takt med sværhedsgraden. Kalder man det for nemt, er det træls. Men hvis det er for svært, er det både kedsomhed og frustration. De to tilstande er ikke en og samme, men to forskellige former for oplevelse.

Kedsomhedens signalværdi

Den australske neuropsykolog James Danckert har kaldt kedsomhed for en indikator på, at vores forhold til verden ikke er i balance. Vi kan forestille os, at vi har en indre termostat for, hvor meget indtryk der skal til, før vi føler os godt tilpas. Når kedsomheden melder sig, er det fordi denne termostat har registreret, at det bliver for ensformigt eller for overvældende.

Kedsomhed er som sult og tørst; det signalerer, at noget vigtigt mangler. Vi længes efter aktiviteter og engagement, som kan fylde tomrummet. Kedsomhed giver os en energiløs følelse, men med en rastløs længsel efter noget mere meningsfuldt.

Så næste gang du keder dig, tænk over, hvad din hjerne prøver at fortælle dig. Måske er det tid til at finde på noget nyt eller at give dig selv en pause fra det daglige hamsterhjul!

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 3268 gange