Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft.

Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter.

For hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft?

Vi fælder dom over fem almindelige påstande om den kontroversielle energikilde, som faktisk er skyld i langt færre dødsfald, end man skulle tro.

KLIMAAFTRYK

FALSK: Alle energikilder udleder CO₂. Uanset om vi bygger vindmøller, solcelleparker eller atomkraftværker, vil der være et forbrug af fossile brændsler til at udvinde de nødvendige råstoffer til materialerne, forarbejdningen, transporten og byggeriet. Alle tre energikilder er dog ekstremt rene i forhold til kraftværker, som brænder fossile brændstoffer af.

Produktionen af en kilowatttime strøm fra et kulfyret kraftværk udleder 820 gram CO₂, hvilket gør kul til den største klimasynder af alle. Til sammenligning belaster solkraft klimaet med 48 gram pr. kilowatttime, mens tallet for vindkraft og atomkraft er helt nede på 12 gram.

AFFALD

SANDT: Det brugte brændsel fra atomkraftværker er højradioaktivt affald, som skal deponeres i tusinder af år, før det bliver ufarligt. I dag ligger omkring 400.000 tons brugt brændsel på midlertidige lagre. En del af det kan oparbejdes og genbruges i reaktorer, men det meste – ca. 70 procent – skal deponeres på slutlagre dybt i undergrunden. Verdens første slutlager åbner i 2026 i Onkalo i Finland, og endnu et slutlager bliver klar i Forsmark i Sverige i 2030’erne. Men selvom teknikken bag slutdeponeringen er på plads, skal der mange flere lagre til for at løse affaldsproblemet – eller også skal en langt større del af affaldet genbruges.

ELPRIS

SANDT: I nøgne økonomiske tal er sol- og vindkraft en bedre løsning end atomkraft. Prisen for at producere strøm på et atomkraftværk er 110 dollars pr. megawatttime, når alle udgifter til bygning, drift og nedrivning af værket regnes med. Det tilsvarende tal for solkraft er 55 dollars, og for vindkraft omkring 40 dollars.

Dertil kommer, at atomkraftværker kræver meget langsigtede investeringer. Byggeriet tager typisk seks-otte år, og i mange tilfælde ryger der flere års forsinkelser på. Til gengæld har atomkraft den fordel i forhold til sol- og vindkraft, at elproduktionen er stabil. Et miks af de tre energikilder giver derfor god mening.

RÅSTOFFER

FALSK: Verdens kendte og tilgængelige uranreserver er på omkring seks millioner tons. De største forekomster findes i Australien, som sidder på hele 28 procent. Herefter følger Kazakhstan med 14 procent og Canada med 10 procent, hvilket betyder, at de tre lande tilsammen råder over mere end halvdelen af reserverne. Det årlige forbrug i verdens atomreaktorer er på omkring 65.000 tons uran. Med de kendte reserver og det samme forbrug har vi dermed uran nok til de næste 92 år. Og skulle reserverne i minerne blive knappe, kan uran også udvindes af verdenshavene.

DØDSOFRE

FALSK: Atomkraft har et dårligt ry, fordi mange forbinder energikilden med risikoen for katastrofer, som koster mange menneskeliv – især Tjernobyl og Fukushima. Men ser man på de tørre tal, er virkeligheden en anden.

Organisationen Our World in Data har beregnet, hvor mange menneskeliv forskellige energikilder koster i forhold til produktionen af 100 terawatttimer energi – hvilket er nok til at forsyne 15 millioner mennesker i et år. For atomkraft er tallet tre, mens det for vindkraft er fire og for solkraft to. De tre energikilder er dermed stort set lige sikre – og langt sikrere end kulkraftværker, som koster 2460 menneskeliv pr. 100 terawatttimer energi.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 8560 gange