Naturens opfindelser..

Fem gange i løbet af de seneste 500 millioner år er livet blevet slået tilbage til start af globale masseudryddelser, og hver gang har katastroferne efterladt en renvasket tavle, hvor nye økosystemer kunne vokse frem.

Helt nye dyregrupper har overtaget efter dem, som gik til grunde, og de følgende årtusinder har de organiseret sig i nye hierarkier og fødekæder, hvor de har specialiseret sig i at indtage hver deres roller.

Men selvom evolutionen til forskellige tider har haft vidt forskelligt “råmateriale” at arbejde med, er resultaterne i mange tilfælde kommet til at ligne hinanden til forveksling. Delfinen er eksempelvis blevet udstyret med præcis den samme strømlinede krop, som for 250 millioner år siden gjorde en gruppe havkrybdyr til succes overalt i verdens oceaner.

TORPEDOKROP

Når naturen udvikler en bestemt kropsform flere gange uafhængigt af hinanden, kaldes det konvergent evolution. Det mest klassiske eksempel er den strømlinede krop, som findes hos delfiner og som allerede opstod hos en gruppe havkrybdyr, de såkaldte ichthyosaurer, for 250 millioner år siden.

Delfiner er pattedyr, så der er ikke noget slægtskab med ichthyosaurerne, men de to grupper har, udover kropsformen, det tilfælles, at de begge oprindeligt er udviklet fra firbenede landdyr.

Ichthyosaurerne gik til grunde for omkring 90 millioner år siden, mens delfinerne udviklede den samme torpedoformede krop 66 millioner år senere.

• Opfindelsen: En strømlinet, torpedoformet krop og en lang snude.
• Originalen: Ichthyosaurer for 250 millioner år siden.
• Kopien: Delfiner for 34 millioner år siden.

MEMBRANVINGER

Med 176 millioner års mellemrum udviklede pterosaurerne og flagermusene membranvinger udspændt mellem fingerknogler.

Nutidens fugle er efterkommere af flyvende dinosaurer, men de var langtfra de første til at indtage luftrummet. Før dem kom pterosaurerne, som havde vinger, der minder mere om flagermusens. I begge tilfælde er vingernes membraner spændt ud af hånd- og fingerknogler, mens det hos fuglene er armknogler, som udgør vingen.

Pterosaurerne var en meget bred og succesfuld dyregruppe, men de uddøde sammen med dinosaurerne for 66 millioner år siden.

• Opfindelsen: Vinger af membraner spændt ud mellem fingerknogler.
• Originalen: Pterosaurer for 228 millioner år siden.
• Kopien: Flagermus for 52 millioner år siden.

SPIRALSKAL

For omkring 500 millioner år siden udviklede en speciel type kalkskal sig hos nautiler. Den spiralformede skal var inddelt i en række kamre, som kunne styre dyrets opdrift i vandet ligesom ballasttankene i en ubåd.

Uafhængigt af nautilerne blev skallen 100 millioner år senere genopfundet af ammonitter, der skulle blive en dominerende gruppe. Ammonitterne uddøde for 66 millioner år siden i samme masseudryddelse som dinosaurerne, men nogle nautiler overlevede og findes stadig i dybt vand.

• Opfindelsen: Spiralformet skal inddelt i kamre.
• Originalen: Nautiler for 500 millioner år siden.
• Kopien: Ammonitter for 400 millioner år siden.

PANSERKROP

En pansret krop, et langt, smalt gab fyldt med kegleformede tænder og en vraltende gang på korte ben – både i udseende og måde at bevæge sig på ligner nulevende krokodiller en anden dyregruppe, phytosaurerne.

Phytosaurerne uddøde ved masseudryddelsen for 201 millioner år siden. 106 millioner år senere begyndte krokodillerne at tage samme form, men de to grupper er ikke beslægtede.

• Opfindelsen: Pansret hud, lang snude og korte ben.
• Originalen: Phytosaurer for 242 millioner år siden.
• Kopien: Krokodiller for 95 millioner år siden.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 84 gange