Tidspunkt..

Kateryna Gornostai fra Ukraine har lavet en rørende film om, hvordan lærere i Ukraine prøver at få deres elever til at lære, mens der er krig. I stedet for at fokusere på soldaterne, handler filmen om skolelærere, der kæmper for at give børnene en normal skolegang, selvom der er bombeangreb.

Det sjove er, at hun viser det mærkelige skoleliv på en måde, så man kan mærke vreden, som alle i Ukraine har. Men hun skriger ikke. Nej, hun viser bare, hvordan virkeligheden ser ud.

Timestamp viser skoleliv, som det virkelig er. Der er ingen triste historier om ofre eller heroes fra krigen. Bare ægte øjeblikke med børn der holder fødselsdag, grædende mennesker ved begravelser og unge, der fejrer, at de er færdige med skolen.

Selv i en krig kan skolerne ikke lukke, ellers vil mange børn miste deres chance for uddannelse. Lærerne gør alt for at holde skolerne i gang, selvom de hører sirenerne, der advarer om angreb. De underviser i beskyttelsesrum og gør deres bedste for at holde sjov i undervisningen.

Ukrainerne er super kreative! De laver klasseværelser i en metrostation og lærer online, når skolen ikke kan bruges. Børnene lærer endda, at de ikke må samle bolde og bamser op, fordi de kan være bomber!

En pige drømmer om at blive finskskyde, fordi hun er god til at skyde med riffel. Tænk lige over det! Hvis Putin så filmen, ville han måske indse, at børnene ikke fortjener at blive ramt af krig.

Patriotismen er klart til stede med blå og gule balloner, og der er massere af kampvilje at finde hos det ukrainske folk.

Filmen viser også, hvordan lærerne skal kæmpe mod bureaukrater og politikere for at få skolerne til at fungere. Det må være hårdt! Timestamp viser hverdagen, hvor børn græder, når de ser billeder af deres fædre i uniform.

Men nogle dele af filmen er lidt langsomme. Det er ikke så spændende at se børn, der synger eller laver kunst. Men hold ud! Den sidste del er super god! Så jeg giver filmen fire stjerner og 100 stjerner til de ukrainske helte. 🌟🌟🌟🌟

Ekkofilm.dk – Film gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 832 gange