Universets store mysterier..

En af de mest uventede opdagelser i astronomien er, at universet ser ud til at udvide sig stadigt hurtigere. Ifølge den klassiske Big Bang-teori burde udvidelsen langsomt blive bremset af tyngdekræfterne mellem galakserne. Men i 1998 foretog astronomer målinger, der kunne fortolkes som tegn på det modsatte: At udvidelsen accelererer.

Det rejste imidlertid et stort spørgsmål. En accelererende udvidelse kræver en hidtil ukendt, frastødende energi, som ikke optræder i den kendte fysik. Den blev døbt ’mørk energi’ – ganske enkelt fordi man hverken dengang eller nu har nogen idé om dens natur. Vi kan kun registrere den indirekte gennem universets tilsyneladende accelererende udvidelse.

I dag er mørk energi en central del af den moderne kosmologi. Ifølge vores nuværende model består universet af:

• 5 procent almindeligt stof
• 27 procent mørkt stof
• 68 procent mørk energi

Vi ved heller ikke, hvad mørkt stof er. Det kan kun registreres gennem den tyngdekraft, det udøver. Derfor står vi i den bemærkelsesværdige situation, at vi ikke ved, hvad 95 procent af universet består af.

Mørk energi er langt den største af de ukendte komponenter. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at astronomer vender tilbage til de oprindelige målinger for at undersøge, om de nu også viser, at universets udvidelse accelererer. For hvis målingerne er blevet fortolket forkert, eksisterer mørk energi måske slet ikke.

De oprindelige målinger er netop nu blevet udfordret af et hold astronomer fra Yonsai University i Sydkorea. I 2025 offentliggjorde de en undersøgelse, som de mener viser, at man kan fortolke målingerne på en måde, så de ikke kan tages som bevis for, at universet udvider sig stadigt hurtigere.

For at forstå deres argument må vi se på målemetoden, der er baseret på observationer af en lang række supernovaer i fjerne galakser. Man valgte kun at observere supernovaer af type 1a, fordi de har en meget vigtig egenskab, som gør, at de kan bruges som en slags kosmiske afstandsmålere.

Type 1a supernovaer opstår, når hvide dværgstjerner tiltrækker stof fra en ledsagestjerne. Når den hvide dværg når en bestemt masse, eksploderer den, og det er netop denne egenskab, der gør dem velegnede til at måle afstand.

Type 1a supernovaer lyser så stærkt, at de kan observeres her fra Jorden over afstande på flere milliarder lysår. Det betyder, at lyset fra eksplosionen har været ude at rejse i flere milliarder år, før det når sætte af teleskoperne på Jorden. På rejsen har universet udvidet sig, og det betyder, at lyset bliver rødforsket.

Målingerne har vist, at lysstyrken af disse supernovaer i nogle tilfælde har været op til 10-15 procent mindre end forventet. Astronomerne er derfor kommet frem til, at supernovaerne må være længere væk end forventet.

Men hvad nu hvis vores antagelse om, at alle supernovaer af type 1a eksploderer på nøjagtigt samme måde, er forkert? De koreanske astronomer mener, at ældre hvide dværge giver kraftigere eksplosioner end unge hvide dværge, der var mere almindelige for milliarder af år siden.

Koreanerne konkluderede, at eksplosioner, som fandt sted for milliarder af år siden, i gennemsnit var lidt svagere end dem, der er i dag. Hvis det er tilfældet, så handler det slet ikke om, at universet udvider sig hurtigere, men blot om at de gamle eksplosiner var svagere, og dermed er der slet ingen grund til at indføre begrebet mørk energi.

Men diskussionen stopper ikke her! De koreanske målinger er blevet imødegået af et internationalt hold astronomer, der fastholder, at de oprindelige målinger var gode nok, så vi må nok fortsætte med at tale om mørk energi, selvom vi stadig ikke ved, hvad det er.

Det ser ud til, at de kommende år bliver spændende for astronomerne, især med lanceringen af Nancy Grace Roman-teleskopet, som skal skaffe ny viden om dette gådefulde begreb. Måske får vi snart nye svar på nogle af universets mest fascinerende mysterier.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 36 gange